uge 43-44
fredag den 24. oktober - torsdag den 30. oktober

sportK er optimeret til browserne Internet Explorer, Google Crome og Mozilla Firefox med en skærmopløsning på 1280x800 - samt til Safari på Ipad

forsiden sidste uge arkiv resultater & stillinger links klubberne skriver reklamesalg kontakt formål for sportK
 

 


FREDAGENS SPORT

KEGLER
18.00 1. division herrer, Skjold-NK Nyborg
FODBOLD
19.00 serie 2 herrer, Haderslev FK-Seest B

 



 

ONSDAG 29/10


Jesper Munk får ny funktion


KIF Fodbold varsler omorganise-ringer. Efter flere år på posten bliver klubbens nuværende co-træner for divisionsholdet, Jesper Munk forfremmet til sportschef. Og dermed vil han overlade sin del af trænersædet til en ny mand.

HVEM det bliver, det står endnu ikke fast. Men klubben kunne let starte med at se på adskillige emner i klubbens egne rækker. Foruden holdets nuværende co-træner Søren Lund, så råder KIF også over A-licens trænere som Jes Bekke og Anders Jensen.

LÆS hele nyheden på KIF's hjemmeside med et <klik> hér

SØNDAG 26/10

HÅNDBOLD, liga herrer, KIF Kolding København-GOG 34-28 (14-16)
 
Topscorere for hjemmeholdet var Lasse Andersson med 10, Kasper Irming med 6 og Martin Dolk med 5 mål

læs referat i EB med et <klik> hér


FODBOLD, serie 2 herrer, Nr. Bjert/Strandhuse-Gauerslund 3-3 (2-2)

 
NBSIF spillede sig selv ud af sin spinkle chance for oprykning med uafgjort 3-3 imod bundholdet Gauerslund. Faktisk var det gæsternes første (og sikkert eneste) point i efterårets turnering, hvor oprykkerne VB venter i sidste spillerunde:

Hjemmeholdet var foran tre gange på mål af Michael Muhrholm, Christian Fixhøi og Malthe Lauridsen - men blev indhentet i sidste minut.

- Vi brændte 10-15 åbne chancer på også en blændende gæste-keeper. Og leverede et bundniveau, som vi langt fra  kunne være bekendt. Nu må vi slås for vores 2. plads i Give i næste weekend i stedet, sagde en yderst skuffet træner Morten Hansen

KEGLER, 1. division herrer, Nord Vest-Skjold 2-8
 
Skjold vandt 'andendags-gildet' på sin sjællandstur. Efter et klart nederlag lørdag hos klubben STAR vandt Skjold Søndag med 8-2 i København mod Nord Vest.

De otte point blev sikret gennem sejre af Jan Nielsen, Gunner Nielsen - og Carsten R. Nielsen. Samt to point for det samlede keglefald, som sluttede 3.534-3.563


LØRDAG 25/10

BGIF heppede forgæves.. på KB !

Fodbold serie 3, KB-Billund 1-2

 
BGIF-ledere og spillere var mødt op i stort antal for at heppe på KB 3 i lørdagens kamp på Mosevej mod Billund i serie 3. Vandt KB den kamp, havde BGIF nemlig stort set alle trumfer på hånden og to point forspring inden den sidste og afgørende runde næste lørdag
 
Det tegnede da også vældig fint, for KB førte 1-0 sent i kampen. Men Billund satsede hele butikken, scorede to gange og vandt 2-1.
 
Så det bliver en gyser på lørdag, hvor Billund hjemme møder Ammitsbøl/Egtved, mens BGIF skal en tur til Vejen. Billund har 30 point, mens BGIF har 29.

Spændingen stiger i jyllandsserien pulje 4

Man kan diskutere, om resultatet 2-1 til Fredericia over Vejen var det bedste for KSC . Men det kan ikke diskuteres, at spændingen i den grad er bevaret ! Hvis altså KSC besejrer Esbjerg IF 92 hjemme på White Harte Lane søndag.

Nu skal man ikke foregribe begivenhedernes gang, men KSC bør vinde den kamp. Og så er stillingen før sidste spillerunde næste weekend, at KSC og Vejen ligger med 15 point hver, mens Fredericia har 17.