søndag den 15. februar 17.15 - tekst Ole Sørensen - arkivfotos Ole Sørensen (c)  


Majken Lindstrøm var dagens flittigst scorende med sine 1200 point over seks serier

Store sejre til ligareserverne.. men..
 
STORE SEJRE
: ..som dog ikke nytter til andet end at cementere holdenes andenpladser i den næstbedste bowlingrække. For rykke op - det må ingen af dem..!

 
Bowling 1. division HERRER
Enghaven 2-Trekanten KIF 2 16-32
Bowling 1. division DAMER
Trekanten KIF 2-Sydjysk Bowlingteam 38-10

Det gik som nærmest forventet, når rækkens bundhold tager imod rækkens nummer to. Og så er det fuldstændigt underordnet, at det er to ligaklubbers reserver, som tørner sammen. Trekanten KIF vandt 32-16 - og det var måske endda noget mindre end håbet. Hjemmeholdet måtte endda selv først vække sine gæster, før de kom i gang. Enghaven vandt første serie 6-2.. som dog skulle blive dagens eneste succes for vejleholdet.
 
De seks serier endte med cifrene 6-2, 0-8, 4-4, 2-6, 2-6 og 2-6 - og et samlet keglefald på 7139-7502. Bedst på dagen for Trekanten KIF var Nicolai Hansen med 1359 point, blandt andet med en serie på fornemme 267 undervejs. Også Jesper Majgaard var ganske godt bowlende med en total på 1288 for de seks serier.
 
Med sejren er Trekanten's herrer fortsat nummer to i den næstbedste række - stadig uden at kunne rykke op, da klubbens bedste hold allerede er repræsenteret i ligaen.
 
Trekanten's kvindelige ligareserver var heller ikke i gavehumør. Holstedmandskabet Sydjysk Bowlingteam blev sendt retur fra KIF Centret med et nederlag på hele 38-10 efter seriesejre undervejs på 6-2, 6-2, 6-2, 6-2, 8-0 og 6-2.
 
Alle tre doubler prøvede at tabe undervejs på en dag - trods den store sejr - med individuelle scorer alligevel 'på det jævne'. Majken Lindstrøm var dagens eneste over de 1200 med sin score på.. 1200.
 
Også Trekanten's damehold er nummer to i 1. division - uden at det vil række til andet end æren og sølvmedaljer efter sæsonen.