søndag den 15. februar 16.45 - tekst Ole Sørensen - foto Ole Sørensen (c)  


Selv om det er tidligt på sæsonen - og 'blot' en træningskamp - så bliver der givet og taget i alle dueller.
Her er det Dzevad Sejdic, som får slidt sig igennem. Og som i øvrigt senere var målscorer til 2-0

Seest fik årets første 'skalp'
OMSTILLING
: Seest skal vænne sig til nye tider. Ny træner, nyt spilsystem -
og taget efter søndagens halvfems minutter... - så går det da vist 'ikke så skidt endda'..!
 

Fodbold træningskamp, Seest Boldklub (s2)-Jernved/Gredstedbro (s2) 3-0 (0-0)

Seest Boldklub var søndag ude i sin første 'alvorlige' prøve, da holdet på Bramdrupdams lækre kunstgræs tog imod serie-kollegerne fra Jernved/Gredstedbro. Og taget i betragtning, at Seest er et hold under forandring, så ser det faktisk rigtigt godt ud allerede.
Forandringen ligger i at holdet skal 'vænne sig' til et nyt spilsystem (4:3:3) - og til en ny træner. Og den nye træner Thomas Magnussen - han var en ganske tilfreds mand efter de 'første' 90 minutter.
 
- Det ser rigtigt, rigtigt lovende ud, må jeg indrømme! Omstillingen til den nye spillestil går hurtigere, end jeg havde forventet. Og jeg synes, at vi allerede i dag virkeligt fik brugt den større bredde på banen, som skiftet gerne skulle give os.
 
I det hele taget var det svært at lokke andet end positive ting ud af den nye mand i gult.
 
- For jeg blevet fantastisk modtaget i en velfungerende klub - og er hurtigt blevet glad for at være her. Og når så også en trup med flere afbud leverer varen som i dag, så er det svært at være andet, mente Magnussen.
 
Hans nærmest eneste anke på dagen gjaldt kampens sidste tyve minutter, hvor hans mandskab faldt i både niveau og kadence. Men hvad - når holdet i samme periode alligevel så scorer kampens sidste to mål, så er også det vel til at 'leve med' for en træner...
 
Dagens mål blev sat ind af Dzevad Sejdic, Nicolai Friis og Diego.