søndag den 6. december 16.00 - tekst Ole Sørensen - arkivfotos Ole Sørensen (c)  


KBK-træner Steen Thomsen har dette efterår ikke haft megen grund til at se sammenbidt ud. Begge hans mandskaber
er før sidste spillerunde tophold og vil tage mange point med sig over til forårets oprykningsspil

Oprykningskurs i KBK
HATTEN AF ! : ...og det er ikke på grund af blæsevejret..! Kolding BK topper 3. division med sit førstehold - og topper minsandten med sit andethold også danmarksserien
  

Badminton 3. division, Kolding BK-Odense BK 13-0

Ja, hatten af for et flot stykke arbejde i Kolding BK, som i sin seniorafdeling ser ud til at være stærkere end før set. I hvert fald kan vi med en spillerunde tilbage i grundspillet gøre en foreløbig status for klubbens to bedste hold. Og den viser, at begge klubbens bedste hold topper sine rækker og for længst har kvalificeret sig til oprykningsspillet i foråret.
 
Førsteholdet i 3. division endda efter et efterår bestående af lutter sejre. Lørdag var bundholdet Odense på besøg samme sted, og hér var der overhovedet ingen julegavmildhed at spore hos KBK, som sendte fynboerne retur over Lillebælt med et 'æg' og blot tre vundne sæt undervejs.
 
- Vi vidste godt på forhånd at de ville blive svære i damedoublen, hvor de har deres absolut stærkeste kort - så det var helt godkendt også at vinde 2-1 dér. Og med den sejr er der så langt op til en lille revanchekamp imod Ringe i sidste spillerunde. Jeg siger 'revanche', fordi vi faktisk i sidste sæson tabte turneringens allerførste kamp lige præcist dér. Siden ser det ud til, at de er blevet en del svagere mens vi er gået den modsatte vej, vurderede KBK-træner Sten Thomsen.
 
Efter den kamp venter forårets oprykningsspil...
 
- Hvor de fire bedste hold fra de to 3. divisioner mødes. Vi tager maksimumpoint for sejre over de tre hold fra vores halvdel med over - men der bliver hård kamp om den enlige direkte oprykningsplads. I østkredsen er Langhøj nemlig fuldstændigt suveræne - og det er de med et købt hold af alt lige fra OL-spillere til andre udenlandske 'stjerne-spillere'. Så de bliver voldsomt svære at bide skeer med. Men en anden- eller tredjeplads dér vil absolut også være godkendt, så vi ligesom sidste sæson i stedet ender i direkte knald- eller fald oprykningskampe, sagde Steen Thomsen.
 
Sidste spillerunde afvikles om fjorten dage, hvor Ringe i 3. division gæster Kolding Ketchercenter, mens andetholdet samme sted slutter af imod bundholdet Horsens.
Redaktionen sætter gerne et væddemål på to meget klare hjemmesejre...!!
Vil nogen vædde imod..? :-)