søndag den 6. december 16.00 - tekst Ole Sørensen - arkivfotos Ole Sørensen (c)  


Henrik K. K. Andersen (til højre) havde ikke sin bedste dag og måtte nøjes med beskedne 726 point over fire spillede serier

Koldinghold i knibe
JULEFERIE : Bowlingdivisionerne gik på juleferie efter matcherne søndag.
Og det er med tre koldinghold, som ser ud til at have god brug for en pause..

  

Bowling
1. division herrer, Trekanten KIF 2-Fight Herning 16-32
2. division damer, Keglebanden-4-Kanten 16-8
2. division damer, Trekanten KIF 3-Lucky 14-10


Trekanten KIFs mandlige ligareserver har fortsat noget svært ved at finde formen i efteråret. Søndagens modstander Fight lignede på forhånd en jævnbyrdig modstander - og det startede da også fremragende for hjemmeholdet med en klar sejr i første serie på 8-0.
Men det var så i store træk til gengæld også det..! Fight vandt de tre næste serier med de samme cifre, før hjemmeholdet igen fik lov at spille en smule med i de to sidste, som endte 2-6 og 6-2
Jesper Majgaard var bedst med respektable 1208 for alle seks serier, blandt andet med en fornem serie på 256 til slut. Keglefaldet viste 6666-6871.
 
I kvindernes 2. division ser tingene ikke meget lysere ud, set gennem de lokale briller. Hér er Trekanten KIF nemlig næstsidst mens 4-Kanten sågar er sidst. Og det blev der ikke flyttet om på efter weekendens opgør.
 
Trekanten gjorde dog 'sin pligt' og besejrede 'tabelnaboerne opad', Lucky fra Herning med 14-10 efter serierne 0-6, 6-0, 4-2 og 4-2. Tove Munch Jørgensen var bedst med 629 point.
Til gengæld løb 4-kanten ind i årets femte nederlag i seks matcher, da holdet i Ikast tabte 16-8 til Keglebanden, som ligeledes er et hold fra tabellens 'tunge ende'.
Serierne viste 4-2, 6-0, 4-2 og 2-4 - Mia Jørgensen Nielsen var bedst hos 4-Kanten med 532 point.