søndag den 29. maj 18.15- tekst Michael Juncher - arkivfotos Ole Sørensen (c)  


Henrik Mathiesen i et arkivfoto fra en kamp mellem Dalby og BGIF i foråret 2015.
Fra efteråret 2016 går han forrest i Seest B

Den nye Seest-træner tager udfordringen op
SERIE TRE : Det hedder desværre serie 3 fra efteråret for Seest B.
Men Henrik Mathiesen ser gode muligheder i holdet

  

Fodbold serie 2 herrer, Midtals IF-Seest B 8-3 (5-3)

Henrik Mathiesen, 38 år, er en rutineret træner, som har været i Dalby i fem år. Nu er han træner i Seest Boldklub, og på trods af det store nederlag i Midtals, ser han muligheder i sit nye mandskab.
 
- Først og fremmest har jeg fået et godt indtryk af klubben, som har taget pænt imod mig. Jeg kan mærke, at klubben og holdet passer godt til mig personligt og spillemæssigt. Der er nogle gode typer og mange gode boldspillere. Vi skal have lavet lidt om på strukturen, og vi skal prøve at komme til at være mere i kontrol, når vi har bolden. Vi skal kort sagt være bedre i pasningsspillet. I dag havde vi mange afbud. Det betød så, at jeg tog andre spillere med, og nu har jeg set rigtig mange af spillerne i aktion. Jeg ser optimistisk på tingene og tror, vi snart kan få vendt nedturen, lød det fra træneren.
 
Han ærgrede sig over. at der blev lavet alt for mange fejl i Midtals, hvor måske fem af målene kom efter personlige fejl. Kampen i Midtals var præget af jævnbyrdighed i første halvleg, men da først hjemmeholdet var kommet på 6-3 efter pausen, var der ikke så meget stille op for Seest.
 
Nikolaj Kock scorede til 1-1, Lasse Søndergaard reducerede til 2-3, mens det næste mål igen var signeret Nikolaj Koch. Denne gang til 3-4 på hovedstød på Lasse Søndergårds hjørnespark. Næste kamp for Seest er lørdag den 4. juni i Erritsø.