lørdag den 4. november 18.30 - tekst Michael Juncher - arkivfotos Ole Sørensen (c)  


I klubbernes første opgør snuppede KoldingQ alle tre point med et mål to minutter før tid. Historien gentog sig i dag,
bare med modsat fortegn..

Det var ikke KoldingQ's dag i Ballerup !
INGEN DRILLERI : Cheftræneren havde lovet at drille BSF med nogle ting.
Men det lykkedes aldrig

  

Fodbold 3F Ligaen, BSF Ballerup-KoldingQ 3-2 (1-1)

Efter et par rigtigt flotte kampe var KoldingQ nærmest ikke til at kende igen i opgøret imod BSF Ballerup. KoldingQ var bagud efter bare fem minutter, men Signe Boysen fik udlignet til 1-1. I anden halvleg slog Lotte Troelsgaard igen til og bragte sit hold på 2-1. Men BSF gav ikke op, tværtimod.
 
Sjællænderne sendte to bolde i kassen tre minutter før tid og i sidste minut og vandt kampen 3-2. Cheftræner Peter Pedersen var en skuffet mand.
 
- Der var stort set intet, der lykkedes for os i dag. Vi mistede nemme bolde, vort pres var næsten ikke eksisterende. Nej, dette var slet ikke vores dag. Vi må på den igen næste lørdag, sagde han.
 
Modstanderen her er VSK Aarhus. Og det er på udebane. BSF snuppede med sejren tredjepladsen fra KoldingQ, som endda med nederlaget gled helt ned på femtepladsen. Men der er god tid til at vinde den tilbage.