lørdag den 27. januar 16.45 - tekst Michael Juncher - arkivfotos Ole Sørensen (c)  

Kolding HK´s damer er ikke til
at stoppe
OTTE : KH damerne har nu vundet de sidste otte kampe i streg
  

Håndbold 3. division damer, Vissenbjerg G&IF-Kolding HK 14-21 (4-12)

Inklusive en pokalkamp i sidste uge har KH's damer nu vundet otte gange på stribe. De er kort sagt ikke til at stoppe lige nu. Sejren i Vissenbjerg blev igen vundet i forsvaret. Det er altså fornemt kun at lade 14 mål passere. Et godt fungerende forsvar gav keeper Camilla Ørberg gode betingelser. Og hun kvitterede med flotte 25 redninger.
 
Cheftræner Martin Eriksen var en tilfreds mand, da sportK.net fangede ham efter kampen.
 
- Første halvleg var selvfølgelig afgørende. At holde de andre nede på fire mål siger vel alt. Og 21 mål scoret er okay. Specielt før pausen kørte det fint i angrebet. Så jeg har intet at beklage mig over. Nu har vi en vigtig kamp på lørdag i Parkhallen mod DHG Odense. Kan vi slå dem, så bliver det ekstra sjovt, sagde han.
 
Fynboerne prøvede alt for at komme tilbage i kampen, og to KH'ere blev mandsopdækket i anden halvleg. Men lige lidt hjalp det.
 
Mille Tækker var igen topscorer med 11 mål, hvoraf de seks var på straffekast.
 
- Spillerne træner rigtig godt, og viljen er til stede i alt, hvad vi laver, lød det fra Martin Eriksen.

 


stilling lånt fra dhf.dk