tirsdag den 7. august 10.30 - tekst Michael Juncher - foto : screenshot fra YouTube   

Ny tilgang til KoldingQ
STORT TALENT : Emma Færge tørner ud for KoldingQ
  

KoldingQ opruster. Både til nu og her og til fremtiden.
 
Nyeste skud på stammen er den blot 17-årige Emma Skou Færge. Hun bliver af cheftræner for 3F Ligaholdet Peter Pedersen samt cheftræner for U18 pige DM Jesper Bisgaard udråbt som et stort talent med et godt potentiale. Emma Færge er allerede indlemmet i 3F Ligatruppen.
 
Emma Færge har også DBU´s bevågenhed. Hun var med i U19 landsholdstruppen til det netop overståede EM i Schweiz. Hun fik dog ikke spilletid, men bare det faktum at hun var med, fortæller en del om hendes evner.
 
Emma Færge spillede i sidste sæson for Vildbjerg.