sportK - mandag den 3. december 11.15 - tekst Michael Juncher - arkivfotos Ole Sørensen (c)  


Jesper Bisgaard kan se tilbage på blandt andet to gange DM-guld til KoldingQ

Jesper Bisgaard stopper som cheftræner for KoldingQ´s U 18 pige DM
UDFORDRINGER : Jesper Bisgaard søger nye udfordringer
  

Jesper Bisgaard har været en succes for KoldingQ og klubbens U 18 pige DM
 
Han har været der 2 1/2 år. Det første år var lidt turbulent.
 
- Først var jeg der, så var jeg der ikke. Og så kom jeg tilbage og blev altså hængende frem til i dag, sagde Jesper Bisgaard, da vi fangede ham en sen søndag eftermiddag.
 
De seneste to sæsoner har han været manden bag to gange guld og DM til pigerne. Så det indlysende spørgsmål til ham måtte selvfølgelig være... hvorfor holder du?
 
- Jeg synes, det er det rigtige tidspunkt. Og jeg føler, at nu skal jeg videre. Jeg har selvfølgelig meget at lære som træner endnu, og jeg kunne godt tænke mig at være seniortræner. Det skal være på øverste hylde og helst i 3F Ligaen. Jeg fortalte klubben allerede i foråret, at jeg ville sige stop efter efteråret, og nu afventer jeg og holder alle muligheder åbne, lyder det fra Jesper Bisgaard, der ikke afviser, at han kan blive herretræner.
 
Han har været glad for tiden i KoldingQ.
 
- Det har nærmest været en optur uden lige. Med to gange DM må vi da have gjort noget rigtigt. Og jeg er stolt af, at vi har fostret så mange landsholdsspillere. Den sidste tid har der været alt i alt otte spillere afsted til diverse landsholdssamlinger. Det er da flot. Og i Sofie Hornemann, Isabella Bryld Obaze og Emilie Prüsse har vi de seneste skud af vor talentudvikling. De kan nå langt, slutter Jesper Bisgaard.
 
SportK.net ønsker ham al mulig held og lykke fremover og siger mange tak for et godt og gnidningsfrit samarbejde.
 
Hans afløser skulle være på plads. Det kan I læse mere om her på siden, så snart det bliver officielt fra klubbens side.