sportK - søndag den 2. december 14.15 - tekst Ole Sørensen - arkivfotos Ole Sørensen (c)  


Jan Nielsen vandt dagens største sejr på ti kegler

Skjold 'dukkede' topholdet
TILTRÆNGT : Skjold slog topholdet NK Nyborg overraskende stort. Og de otte point
var lige det, Skjold havde behov for..!

  

Kegler 1. division, Skjold-N.K. Nyborg 8-2

Sejre er ikke ligefrem det, Skjold har 'vadet i' i dette efterår. Og med en naturlig plads faretruende nær på divisionens to nedrykningspladser som resultat. Helt modsat lørdagens gæster NK Nyborg, som blot havde tabt en enkelt kamp.
 
Nu har de tabt to! Skjold sad lørdag nemlig godt og grundigt på sine fynske gæster og vandt tre af fire opgør.
Jan Nielsen åbnede med at vinde med ti point, 906-896. Men på banen ved siden af tabte Thomas Bang Thomsen ligeledes med ti, 889-899. Og så var man jo lige vidt og fuldkommen lige.
 
Men derfra var det hjemmeholdets kamp. Carsten R. Nielsen vandt med en enkelt 'sølle' kegle, 892-891, mens Carsten Ansager efter endnu et tæt opgør vandt med fire kegler 891-887. Og med tre sejre - og dagens bedste keglefald med fem kegler, 3578-3573 endte dagens sidste seks point hos Skjold.
 
Og som nævnt var de point tiltrængt. Første turneringshalvdel er nu overstået og turneringen 'vender' med første runde i anden halvdel den sidste weekend i januar. Og ikke blot kom Skjold afgørende væk fra bunden - nu er der også igen blot syv point op til divisionens førsteplads. Det kan da næsten kun give julefred i klubben fra den nederste etage i Idrætsbygningen.
 


halvvejs-stilling lånt fra kegleportalen.dk