sportK - lørdag den 9. februar 17.00 - tekst Michael Juncher - arkivfotos Ole Sørensen (c)  

Kolding Boldklub i sand målrus
ET HALVT DUSIN : Kolding Boldklub lavede seks flotte kasser i Sønderborg.
  

Fodbold træning, Sønderborg-Kolding Boldklub 1-6 (1-1)

Det der med at turde er essentielt i en sport som fodbold. Hvis man ikke tør nogle ting på en fodboldbane, kan man lige så godt finde en anden sportsgren. Og så er det heller ikke spændende at se på i øvrigt, hvis det hele drejer sig om en gang alibifodbold.
 
Lige fra første dag har cheftræner Anders Flaskager snakket om,, at hans spillere og holdet skal turde. Og mister man bolden skal den omgående erobres igen. I et genpres.
 
I kampen i Sønderborg lavede man tre mega store chancer inden man kom ned på jorden, da Sønderborg bragte sig på 1-0. Men specielt efter pausen var der dømt boldbesiddelse, boldjagt, pres på Sønderborg. Og målene kom nærmest i bundter.
 
- Jeg er meget tilfreds. Vor boldomgang var meget rolig, og efter pausen har vi vel bolden 80 % af tiden. Vi er gode, når vi har kuglen, og vi er gode til at finde rum og plads til hinanden. I dag var der mange flotte præstationer, og jeg vil ikke begynde at rose nogle mere frem for andre, for alle gør det godt, lød cheftrænerens vurdering.
 
Martin Engels var dobbelt målscorer med to flotte mål, mens de sidste fire var signeret Nassim, Sofus Raarup, Enes og Samim.
 
Næste opgave er lørdag den 23. februar hjemme mod SønderjyskEs U19 hold