sportK - søndag den 10. marts 17.45 - tekst Michael Juncher - arkivfotos Ole Sørensen (c)  


Sofie Thrane Hornemann var igen målscorer for KoldingQ's U18. Men det ene mål rakte kun til uafgjort..

KoldingQ's U 18 måtte nøjes med uafgjort
LYSENG : Lyseng fik udlignet sent i kampen
  

Fodbold U18 pige DM, Lyseng-KoldingQ 1-1 (0-0)

Sofie Thrane Hornemann bragte KoldingQ på vinderkurs med målet til 1-0, men det lykkedes Lyseng, der i hele kampen vel havde to afslutninger, at udnytte den ene af dem til udligning 1-1.
 
- Vi er selvfølgelig skuffede. Vi havde store chancer, men vi savnede skarpheden i dag. Jeg er faktisk tilfreds nok. Vi spiller godt fremad banen, og vi er gode på den første 2/3 af banen. Men det kniber for os, når vi er på den sidste tredjedel. Her handler det om løbemønstre og aftaler, og det er ikke på plads endnu. Det er helt klart noget, vi skal have arbejdet meget mere med, sagde cheftræner Jesper Gejl Larsen.
 
Han havde ny keeper på denne eftermiddag. Det var Caroline Damgaard Schultz. Hun er blot U 15 spiller, og hun skulle have været med KoldingQ's U16 hold på træningsweekend i Tyskland, hvor holdet mødte Wolfsburg fra den bedste tyske række.
 
- Stor ros til Caroline fordi hun så bort fra den tur og i stedet hjalp os. Det er vi meget glade for, lød det fra cheftræneren.
 
Fortuna Hjørring fører rækken med 34 point med KoldingQ lige efter med 33. Udover de to hold er det OdenseQ, Brøndby, Vildbjerg og FC Nordsjælland, der ligger i top seks.
 
KoldingQ har hjemmebane mod Brøndby næste lørdag.