sportK - fredag den 12. april 10.45 - tekst Michael Juncher - arkivfotos Ole Sørensen (c)  

Den indre kriger skal findes frem til aftenens kamp
SPILLEKLAR : KB har fået nogle af de skadede folk klar
  

Fredag 18.30, Mosevej Sportsplads :
Fodbold danmarksserien pulje tre, Kolding Boldklub-Otterup


- I aften skal hver enkelt spiller finde sin indre kriger frem. Otterup er et rutineret og solidt mandskab, gode teknisk og de lader sig sjældent stresse. Men de vil blive stressede i aften, for vi skal lave kampen om til en krig. Vi vil stresse dem langt fremme med alt, hvad vi har, lød det fra cheftræner Anders Flaskager.
 
Når han siger "krig" mener han selvfølgelig ikke, at hans spillere vil bruge ulovlige og benbrækkende midler. Men han er i fuld gang med at lave spillestilen om i mere offensiv retning, og udover at få sit hold til at spille flot fodbold, vil han også have det til at være offensive, til at være et hold, der presser på og lægger pres langt fremme.
 
- Vi har haft nogle rigtig gode træningspas, og vi vil gøre alt i aften for en sejr. En sejr vil også betyde, at vi stort set ikke behøver at spekulere på noget som helst med nedrykning eller komme i fare på nogen måde. Så dette er vel sæsonens vigtigste kamp, siger han.
 
Dennis Johansen er klar igen. Det er Nicolaj Haysen også. Og holdet er også klar.
 
Vi ses på Mosevej !!