sportK - lørdag den 11. maj 10.00 - tekst Michael Juncher - arkivfotos Ole Sørensen (c)  


'Kampens spiller' Dennis Johansen

Kolding Boldklub vandt fortjent
SPÆNDENDE : Det var en spændende og intens kamp
  

Fodbold ds pulje tre, Kolding Boldklub-Viborg 3-1 (1-1)

KB lagde fint ud med et højt pres, men Viborg kom godt med i kampen, og første halvleg var lige dog med en overvægt til hjemmeholdet.
 
KB kom foran efter 31 minutter. Thomas Heiker sendte en lang bold frem i højre side, og via Sophus Raarup kunne Nassim sparke bolden ind. Desværre fik Viborg udlignet lige før pausen ved Christoffer Meldgaard. KB'erne mente, han havde lavet frispark kort forinden, men dommer Martin Kjærgaard vinkede protesterne af. Det lignede også et frispark set udefra, men dommeren stod godt placeret.
 
Efter pausen kom KB på 2-1. Den stærkt spillende Martin Engels sendte en god bold ind i feltet, hvor Abud stod rigtigt placeret ved bageste stolpe og kunne heade bolden ind.
 
Det afgørende mål scorede Thomas Heiker, da han sikkert eksekverede et straffespark i nettet til slutfacit 3-1.
 
Der var flere gode præstationer. Bedst af alle var Dennis Johansen, der også blev valgt til kampens spiller. Han regerede fuldstændigt i sin venstreside. Stærk var også "veteranen" (undskyld, Engels) Martin Engels, der specielt efter pausen var fremragende. Og makkerparret bagtil Kenneth E. Pedersen og Thomas Heiker er vel næsten det bedste i rækken. De to supplerer hinanden på bedste vis. Er de tvillinger? Sabao var igen et bolværk i sin højre side, og han gik ofte med frem og understøttede offensiven. Alle fodboldhold burde have en Sabao.
 
Ros også til Søren M. Jensen, der måtte gå ud efter 60 minutter. træt og udslidt. Men han viste igen sit store potentiale. Og så er frontangriberen Sophus Raarup et mandfolk. Han havde nogle drabelige dueller med sin direkte modspiller Nikolaj A. Nedergaard. Det slap han fint fra.
 
Dommer Martin Kjærgaard er en type, der gerne vil have spillet til at flyde. Så han er ikke en, der fløjter en kamp i stykker. Men han gider ikke høre på brok og dumme udladninger. Så falder hammeren (læs kortene). Han uddelte seks gule og et rødt kort. Det ene gule var til de blås indskiftede Nicolaj Haysen, der prikkede til en bold efter dommerens fløjt. Det er for urutineret, Haysen. Lad være med det. Det røde kort (gult/gult) tilfaldt den hårde hund fra Viborg Nikolaj A. Nedergaard.
 
SportK.net vil også gerne rose Martin Kjærgaard. Han dømte faktisk en ganske udmærket kamp,
 
Næste kamp er ude på lørdag i Næsby.