sportK - torsdag den 6. juni 21.15 - tekst Michael Juncher - arkivfotos Ole Sørensen (c)  


Sofie Thrane Hornemann var igen i målmumør imod B93. Fire mål blev det til..

Det har været en slem hjemtur for B 93. KoldingQ vandt 11-1 !
MÅL, MÅL, MÅL : KoldingQ har scoret flest mål i rækken
  

Fodbold U18 pige DM, KoldingQ-B 93 11-1 (8-1)

Københavnerne fik lov til at reducere til 1-8. Men det var så også den gave, de fik i Kolding onsdag aften. 11-1 vandt KoldingQ, og det skal gå mærkeligt til, hvis ikke holdet sikrer sig sølvmedaljer. Fortuna Hjørring har allerede sikret sig det danske mesterskab, og det er netop Fortuna, som KoldingQ møder på lørdag deroppe i det nordjyske. Det kan da godt være man taber den kamp, men sølvet er hjemme, hvis man kan vinde lørdag den 15. juni, hvor Varde kommer forbi Kolding i sæsonens sidste kamp. Lige nu er KoldingQ fire point foran rækkens nummer tre.Nå ja,. hvorfor ikke besejre Fortuna på lørdag? Det gjorde man faktisk i pokalsemifinalen! Og så er alt afgjort.
 
Sofie Thrane Hornemann var i sit sædvanlige målhumør og nettede fire gange. Ajla Julardzija med 3, Isabelle Bryld Obaze , Laura Høegh Faurskov, Mathilde Gaarn Hansen og Emma Veletanlic kom også på måltavlen.
 
Clara Kristensen, Seval Ece Erouglu og Freya Winther kom alle på banen i anden halvleg.