sportK - tirsdag den 11. juni 22.45 - tekst Michael Juncher - og desværre uden fotos fra finalen ... :-/  

Endnu en pokaltitel blev føjet til. KoldingQs
U18 blev suveræne pokalvindere

MÅLFARLIGE : KoldingQ's har en ufattelig målhunger
  

Fodbold pokalfinale U18 piger, Silkeborg-KoldingQ 1-7 (0-5)

Torsdag den 11. juni 2019 vil for altid være en specielt dato for KoldingQ. Det var nemlig på denne aften, at klubben hentede to pokaltitler I Kolding vandt U15 pigerne, og i Silkeborg var U18 overlegne og vandt 7-1.
 
Cheftræner Jesper Gejl Larsen var en særdeles tilfreds mand, da vi fangede ham på mobilen.
 
- Vi fik en god start, hvor vi lagde et fornuftigt og godt tryk og pres på Silkeborg. I det hele taget spillede holdet en super første halvleg. lød det.
 
Målet til 1-0 var et selvmål og de fire sidste før pausen var signeret på skift af Emma Veletanlic, Sille Fuhlendorff, Ajla Julardzija (straffe) samt Laura Høgh Faurskov. I anden halvleg bragte Sofie Thrane Hornemann sit hold på 6-0, inden det lykkedes Silkeborg at få et trøstmål. Frk. Hornemann var dog ikke færdig, og hun scorede til slutfacit 7-1.
 
- Det er vel okay, at vi slipper bremsen lidt efter pausen. Jeg kan i hvert fald ikke kræve mere af holdet, end det, de yder i aften. Og jo, vi scorer mange mål i øjeblikket. 23 i de sidste tre kampe. Vi har så også ladet en del gå ind, men er det ikke offensiv fodbold, folk gerne vil se? Nu spiller vi igen på lørdag, hvor vi møder Varde. Såvel jeg selv og min assistenttræner Anders Jensen kender Varde udmærket. Blandt andre ting har jeg selv været træner derovre, og jeg kender mange af deres spillere. Vi vinder sølv, hvis vi vinder. Og det gør vi, slår Jesper Gejl Larsen.
 
SportK.net kigger også med på lørdag kl. 13.00 på Mosevej.