sportK - fredag den 4. oktober 11.00 - tekst Michael Juncher - arkivfotos Ole Sørensen (c)  


Anders Flaskager: 'Vi vil gøre alt for at vinde den fodboldkamp'

Anden runde i danmarksserien starter. Tarup/Paarup kommer på visit
FORFRA : Man kan sige, at KB starter forfra. Anden runde skulle gerne startes med en sejr
  

Lørdag 13.00, Mosevej Sportsplads :
Fodbold danmarksserien pulje tre, Kolding Boldklub-Tarup/Paarup


- Jeg har simpelthen forlangt at se glade ansigter og godt humør til vore træninger i denne uge. Og det har jeg fået. Og det eneste jeg sådan kræver af mine spillere lørdag er, at vi alle kan se os selv i spejlet bagefter og sige, at vi gjorde alt - alt - hvad vi overhovedet kunne. Ingen tvivl om at vi frygtelig gerne vil vinde fodboldkampe. Og jeg kan love, at vil gøre alt for det, lød det fra cheftræner Anders Flaskager, der har nogle overvejelser omkring truppen, hvor han mangler én af vigtigste spillere.
 
- Thomas Heiker har karantæne, men hans plads giver jeg så til Morten Jæger. Jæger er stærk som midtstopper og kan også levere kvalitet fremad banen. Og så har jeg nogle tanker om den måde, vi skal spille kampen på. Men under alle omstændigheder kan jeg sige, at Oliver Buhl og Dennis Johansen skal være vore arbejdsmænd på den centrale midtbane. Og lad os så se at få den sejr i hus, så vi kommer lidt bedre med i stillingen. Det kunne være dejligt for os alle igen at kunne synge sejrssangen, sagde Anders Flaskager.
 
Ja, den sang er vigtig. Den eneste gang, den har lydt i sæsonen var den 2. august, hvor KB vandt 4-1. I Tarup! ! Må den komme igen lørdag. SportK.net tror på en sejr til Kolding Boldklub. Holdet er alt for godt til at ligge og rode i bunden af rækken.