sportK - lørdag den 5. oktober 16.45 - tekst & friskt foto Ole Sørensen (c)  


Det var bestemt ikke altid, at KH's forsvar havde så godt fat i Hasle's angribere som hér. Hvilket 33 mål imod holdet
vel også fortæller alt om...

Tredje nederlag på stribe til
Kolding HK's herrer
HENRIK PETERSEN : 'Holdet mangler erfaringer fra nogle flere divisionskampe'
  

Håndbold 3. division herrer, Kolding HK-Hasle KFUM 23-33 (12-14)

Helt ærligt... det kører simpelt hen ikke helt endnu for Kolding HK's nedrykkere i 3. division. Lørdagens nederlag til Hasle KFUM var holdets tredje på stribe - samtidig gæsternes første sejr overhovedet. Og på den baggrund lyder et nederlag på hele ti mål af rigtig meget...
 
- Det er det også. Én af forklaringerne er at vores centreforsvar normalt er vores største styrke. Men hvor Dennis Villadsen og Jonas Daugaard blev bremset noget af en meget hård dommerlinje i dag. Ikke at det naturligvis alene skal forklare de ti mål, for i min optik er det tydeligt, at den 'nye trup' ganske enkelt mangler noget rutine og nogle flere divisionskampe i benene. Vi lider fortsat under at spille med for mange dumme beslutninger - og har vel reelt ikke niveau til divisionen lige nu. Men bare rolig, jeg er ikke kyst. For talentet er der, vi skal 'bare' have nogle flere kampe i benene...
 
KH-træner Henrik Petersen har altså stadig fuld tillid til sin trup, trods holdets dårlige start. I dag fulgte holdet med til at have sin sidste føring på 6-5 efter godt ti minutters spil. Derfra trak de aarhusianske gæster fra til en pauseføring på to mål, 12-14. Og brugte en KH-udvisning lige efter pausen til at øge til fire, som var vokset til syv mål et kvarter senere ved stillingen 16-23. Og endte altså med at vinde med hele ti mål, 23-33.
 
Dennis Villadsen var KH-tropscorer med hele ti mål, mens der var masser af træner-ros til den blot syttenåring venstrefløj Andreas Lambæk Nyrup. Næste opgave for holdet venter om fjorten dage ude imod IK Skovbakken 2.