sportK - mandag den 7. oktober 10.15 - tekst Ole Sørensen - fotos fra Trekanten KIF  

Mikkel B. Sørensen vandt
3rd Brunswick Open
TRIUMF : Trekanten KIF havde tre spillere blandt de sidste seksten i Frankrig
  

Bowling, 3rd Brunswick Open, Wittelsheim Frankrig

Fem herrespillere fra bowlingklubben Trekanten KIF var denne weekend på langfart til Wittelsheim i Frankrig, en lille by tæt på den tyske grænse. Anledningen var deltagelse i stævnet 3rd Brunswick Open, der er en del af European Tenpin Bowling Federation (ETBF)'s internationale turneringskalender.
 
Især både Mik Stampe og Mikkel B. Sørensen var stærkt spillende fra start og kvalificerede begge sig direkte til 3. finalerunde, hvor der kun var 16 finalister tilbage. Tim Stampe, Anders Lousdal og Emil Høstbo klarede sig alle videre til anden finalerunde - men herfra klarede kun Tim Stampe sig videre til tredje finalerunde. Til gengæld blev anden runde endestationen for både Tim Stampe og Mik Stampe. Kim sluttede stævnet som nummer fjorten, Tim som nummer femten.
 
Mikkel B. Sørensen lod sig derimod ikke stoppe! Han klarede sig videre til fjerde finalerunde, hvor der nu blev spillet 'mand mod mand' over to serier. Hans modstander hér var franskmanden Deroo Quentin - en match, som Mikkel vandt klart med cifrene 472-366. I semifinalerunden stod Mikkel over for en hollandsk modstander, hvor han efter en tæt affære sikrede sig pladsen i finalen med cifrene 461-454.
 
Hér ventede thailandske Kim Bolleby. Mikkel B. Sørensen holdt sin modstander bag sig hele vejen og sikrede sig dermed sin første ETBF titel med finalecifrene 454-428 og kunne dermed kalde sig vinder af Brunswick Open 2019.
 
- Det er fantastisk at vores drenge fra BK Trekanten klarer sig så godt i udlandet. Det lover godt for resten af vores sæson, sagde Trekanten KIF's sportschef Jan Andersen efter triumfen i det franske.