sportK - onsdag den 9. oktober 22.00 - tekst & friskt foto Ole Sørensen (c)  


Rækker Mølle's Line Hansen har godt fat i Mia Skov i kampens første halvleg. I det hele taget spillede gæsternes forsvar ganske kontant
kampen igennem og gav sjældent KH huller at komme igennem

KH tabte igen knebent
TÆT : Rækker Mølle og Kolding HK gav hinanden en god fight onsdag aften i
Parkhallen. Som førstnævnte vandt til sidst

  

Håndbold 2. division damer, Kolding HK-Rækker Mølle HK 19-20 (10-11)

Der står desværre fortsat et rundt nul udfor oprykkerne Kolding HK efter onsdagens tredje spillerunde. Rækker Mølle HK var på besøg i Parkhallen og sikrede sig omvendt sin første sejr i sæsonen med en smal 20-19 sejr efter at have ført 11-10 også ved pausen.
 
Gæsterne spillede ganske kontant i sit forsvar, hvor de kampen igennem spillede noget, der kunne ligne en 3:2:1 opstilling, som KH de første tre kvarter havde svært ved at 'knække'.
 
- Men vi var nu fuldt forberedt på deres spillestil og på deres kontante forsvar. Faktisk brugte vi en hel time af gårsdagens træning på netop det - men jeg synes egentlig kun, at vi fik det helt løst i det sidste kvarter. Hér har vi jo også alle muligheder for at vinde kampen, fører med et enkelt mål med 2½ minut tilbage og brænder hér en friløber. Alligevel vinder de altså i den sidste ende, ærgrede KH-træner Martin Eriksen sig efter sidste fløjt.
 
De to hold havde fulgtes ad kampen igennem med højst kortvarige to-målsføringer til det ene af holdene. Men altså med gæsterne trækkende det længste strå efter tres minutter. KH-topscorere var Christina Thermansen fra fløjen og Stine Lunderskov, hver med 4 mål. Martin Eriksen havde trods skuffelsen stor ros til stregspilleren Hana Haskic, som scorede tre mål og fik fire straffekast dømt til sig.
 
KU har nu pause i fjorten dage før udekampen imod Fredericia HK fredag den 25. oktober.