sportK - lørdag den 30. november 19.15 - tekst Michael Juncher -  friskt foto Ole Sørensen (c)  


Den unge venstrefløj Andreas Lambæk Nyrup spillede igen en fornem kamp for KH.
I dag rakte det dog 'kun' til det ene point

Et point er bedre end ingenting.
KH lever!
ÆRGERLIGT : KH førte 20-19 kort før tid
  

Håndbold 3. division herrer, Kolding HK-Odder 20-20 (10-6)

- Jeg tabte kampen fra bænken, lød det fra cheftræner Henrik Pedersen, da vi fangede ham efter kampen.
Forhistorien er den, at KH førte 20-19 halvandet minut før tid. KH havde i anden halvleg praktiseret at spille syv mod seks, da man tog målmanden ud. Det havde virket ganske fint.
 
- Og det skulle jeg selvfølgelig have fortsat med. Vi havde bolden og kunne have kørt kampen hjem. Men jeg afgjorde fra bænken, at vi skulle spille normalt seks mod seks med keeperen inde. Desværre fik Odder så udlignet. Så jeg føler, at jeg tabte kampen fra bænken. Det ærgrer mig, lød det fra en skuffet Henrik Pedersen.
 
KH fik trods alt et point ud af det. Nu venter der en kamp mere inden julepausen. Det er næste lørdag mod AGF.
 
- Kan vi vinde her, ser det bedre ud. Hasle, som ligger på tiendepladsen og har seks point, tror jeg ikke kan få noget mod Viby, sagde Henrik Pedersen.
 
Hasle ligger på 10. pladsen med seks point. KH har tre som næstsidst. Så det er to vitale kampe. .