sportK - fredag den 11. september 12.00 - tekst Michael Juncher - arkivfoto Ole Sørensen (c)  


Morten Mølkjær

Kolding IF starter sæsonen ude
mod Fredericia
TO : Kun to er skadede i klubbens 24 mand store trup
  

Søndag 14.00, Monjasa Park, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia :
Fodbold NordicBet Ligaen,FC Fredericia-Kolding IF


Nogle er væk. Andre er kommet til. Og nogle er skadede fra starten.
 
- Jeppe Hansen er sandsynligvis ude i to uger, mens Niels Letort stadig kun er på vej og bliver klar på et senere tidspunkt, lyder det fra cheftræner Morten Mølkjær, der senest har fået en ny spiller. Ny er måske så meget sagt. Kort sagt er Oliver Drost tilbage i klubben.
 
- Oliver er tiltænkt en rolle som kantspiller, siger cheftræneren, der ser ud til at have en del at skyde med offensivt.
 
Alt i alt har han en trup på 24 mand. Det lyder af meget, men der bliver brug for alle. Der bliver tale om et trængt kampprogram her i starten, hvor Kolding IF har tre kampe på blot seks dage. Først FC Fredericia på søndag, og så er det endnu en udekamp i Viborg i midtugen samt hjemmekampen mod HB Køge den 19. september.
 
Den sidstnævnte kamp spilles på det nye græstæppe på Autocentralen Park. Denne skribent var ude at kigge torsdag middag, og det ser rigtig flot ud. Og meget dejligt grønt.
 
- Vi håber faktisk, at vi kan træne på den nye bane fredag og lørdag, lød meldingen fra Morten Mølkjær, der har været godt tlifreds med opstarten, hvor der har været meget fokus på opspillet..
 
Hos Kolding IF kan der blive tale om op til fire debutanter. Blandt dem Mike Vestergaard, som kom til klubben tidligt på året, men ikke måtte spille på grund af en procedurefejl, som betød, at han var spærret hele foråret. Vestergaard valgte at blive og tage kampen op. Nu kan han få sin debut. Det er da en indstilling, der vil noget.