sportK - lørdag den 12. september 13.00 - tekst & arkivfoto Ole Sørensen (c)  

KB fightede sig til et point
i Hedensted
MÅL : Seks mål - tre til hver - da Hedensted og KB delte point
  

Fodbold serie 1, Hedensted-Kolding B 3-3 (1-2)

Det lykkedes for Kolding B at holde hjemmeholdet Hedensted under sig i tabellen efter lørdagens formiddagsopgør. Og 3-3 var et okay resultat, mente KB-træner Ken Højland..
 
- Ja det var det.. Vi var lidt presset i perioder i anden halvleg, men alligevel havde vi chancen til allersidst for at snuppe alle tre point. Men det var point imod et rigtigt godt fodboldhold, der som os gerne vil spille fodbold i stedet for at pakke sig i forsvaret..
 
Og læg lige rigtigt godt mærke til den blot syttenårige U19-spiller Jacob Lorentzen. En lille væver spiller, som magter at udfordre - og som har mål i sig. Han scorede til både 0-1, 2-3 - og havde den nævnte sidste store chance i opgøret, der desværre for ham og 'de blå' blev sparket væk på selve målstregen. Ham kommer vi med garanti til at høre mere til..!
 
Hedensted fik udlignet til 1-1 ti minutter før pausen på et straffespark, begået af Villads Møller. Men KB kunne gå til pause foran 1-2 på et mål af Addi (efternavn ikke kendt, red.) efter en hurtig kontra. Hedensted kom på 2-2 efter et større klumpspil i en periode, hvor KB var i problemer.
 
- Vi var kun tretten mand afsted, som blev reduceret til tolv allerede efter ti minutters spil, da Frederik Topgaard måtte udgå med en skulderskade. Med den lidt 'tynde bænk' valgte vi i pausen at stå lidt længere tilbage - og det gav Hedensted væsentligt mere spil. Vi var presset i den periode..! Alligevel fik Jacob Lorentzen jo bragt os foran et kvarter før tid, før Hedensted fik udbytte af deres pres syv minutter før tid med målet til 3-3 efter et hjørnespark. Og uafgjort var vel det rigtige resultat, sagde en tilfreds KB-træner, som havde masser af roser til sit hold.
 
KB spiller igen allerede tirsdag aften, hvor Seest Boldklub gæster 'Mosen'