sportK - lørdag den 17. oktober 16.00 - tekst & arkivfoto Ole Sørensen (c)  

'Det gik lidt hurtigt til sidst'
BUND : Nord/Als er klart bundhold i serie 2 pulje 22.
Og var klart overmatchet imod Christiansfeld, som satte turbo på den sidste halve time

  

Fodbold serie 2, Nord/Als B-Christiansfeld IF 1-7 (0-2)

Stakkels Nord/Als. Før mødet med CIF i dag stod holdet noteret for elleve nederlag i elleve kampe. Nu står der tolv for tolv efter dagens kamp endte 7-1 til Christiansfeld.
 
- Og det var selvfølgelig en pligtsejr for os. Alt i alt var det vel spil til ét mål i halvfems minutter, hvor det så for alvor gik stærkt i den sidste halve time, fortalte Robin Kragelund.
 
I kampens første 45 minutter var hjemmeholdet nemlig 'sluppet' med at være bagud 0-2 efter mål af Magnus Møller og et straffespark af Robin Kragelund.
 
- Vi brugte godt tyve minutter på at få hul på målene - men havde chancer til væsentligt mere allerede i første halvleg. Udover deres 'trøstmål' til sidst til 1-7, så mindes jeg faktisk ikke, at de har andre chancer end ufarlige skud fra distancen, fortalte Kragelund. Som så målene efter pausen scoret af to gange Niels Kjær Østergaard-Nielsen, Nikolai Skøtt-Pedersen, Anton Larsen og Simon Hansgaard.
 
Christiansfeld kom med sejren - og Hviding/Kviks samtidige 3-2 nederlag i Bov - tre point over rækkens sjetteplads, som om to opgør må ud i nedrykningskampe. CIF's slutprogram siger topholdet Bov hjemme og Sønderborg ude - og er efter sejr og uafgjort imod Hviding/Kvik også bedst indbyrdes. Hviding mangler stadig Sønderborg og Løjt.

 


stilling lånt fra dbu.dk