sportK - lørdag den 17. oktober 15.15 - tekst & friske fotos Ole Sørensen (c)  


Et foto fra 2. halvleg, hvor nærmest alt lykkedes for de sjællandske gæster.
Sågar også at slippe afsted med dette høje ben, uden at dommer Christian Clausen fik fløjtet for farligt spil

Fire gæstemål på 25 minutter
NAT & DAG : KIF førte 2-0 ved pausen. Og var bagud 2-4 25 minutter senere
  

Fodbold U19 drenge division, Kolding IF-FC Helsingør 3-4 (2-0)
 
Ved pausen var alting stadig i orden for KIF, som var foran 2-0 på mål af Albin Rrahmani og Emil Sieverts Sand. Begge mål i øvrigt efter hurtige omstillinger, som tog de sjællandske gæster 'på sengen'.
 
Men så knækkede hjemmeholdets 'film'. FC Helsingør fik reduceret til 1-2 - og det mål bragte åbenbart hjemmeholdet ud af kurs. For det blev 2-2, 2-3 og 2-4 - og kunne også let være blevet 2-5, hvis ikke Valdemar Licht-Larsen's elegante lob var endt på stolpen. I stedet fik KIF's Jonas Ussing lov til at reducere til slutresultatet 3-4 på et straffespark tre minutter ind i overtiden.
 
Men hvorfor var der så stor forskel på de to halvlege?
 
- Det må vi jo hjem og se lidt nærmere på på videoen.. men vi får i hvert fald ikke sat et lige så godt pres på dem efter pausen - får ikke skubbet frem efter duellerne og kommer til at hænge for meget bagefter dem. Men nogle gange er det jo små ting, der får en kamp til at ’tippe’. Vi har jo en rigtig stor chance til at kommer foran 3-0 lige efter pausen – og kort efter render de i stedet ned og reducerer til 2-1. Og så kom usikkerheden desværre. Men når det så er sagt, så kunne vi nu også have indkasseret mål før pausen efter vi i stedet scorede på et par omstillinger. Det lykkedes så desværre alt for godt for dem i anden halvleg, erkendte KIF-træner Esben Jensen.
 
Næste modstander for holdet er SfB-Oure FA på fynsk grund.


Ramesh Delsouz's udligning til 2-2
 

...inden Jonas Ussing reducerede til 3-4 i overtiden på et straffespark