sportK - søndag den 18. oktober 17.00 - tekst Michael Juncher - arkivfoto Ole Sørensen (c)  

Et mål mere er nok. Men det behøvede ikke at blive så spændende til sidst
FØRING : KH førte med syv mål ved pausen
  

Håndbold 3. division herrer, TPI Odense-Kolding Håndboldklub 29-30 (12-19)

- Vi spillede fantastisk i første halvleg. Men et kvarter før tid begyndte TPI at spille 3:3 i forsvaret, og det bekom os ikke godt. Vi måtte indkassere en del mål på deres kontraløb, så det blev alt for spændende. Jeg tror, der var tale om fem-seks kontrabølgemål, fortalte cheftræner Henrik Pedersen i telefonen.
 
Og ja. KH førte an før pausen, og selv om det begyndte at blive lidt for spændende efter pausen, er der sådan set kun grund til at rose dem. KH har syv point for fire kampe.
 
- På lørdag kommer HF Sønderborg på besøg i Parkhallen, og de kunne sagtens finde på at dække offensivt på os. Så det er noget, vi skal have op til vore træninger i ugens løb, sagde cheftræneren.
 
KH-topscorere var Andreas Nyrup og Kasper Jessen med hver syv mål.