sportK - søndag den 25. oktober 16.15 - tekst Michael Juncher - arkivfoto Ken Jepsen (c)  


Der var været masser af juble over for KoldingQ's tophold i kvindeserie vest.
Et mål gennemsnit tæt på fem har gjort holdet til tophold og storfavorit til at vende tilbage til 1. division

KoldingQ's kvindeserie Vest satte tingene på plads i Odense
OTTEOGHALVTREDS : 58 mål i 12 kampe. Det er da et pænt snit på omkring de fem pr. kamp
  

Fodbold kvindeserie vest, OdenseQ-KoldingQ 0-3 (0-0)

Det var et og to i rækken, der mødtes her. Og KoldingQ, som jo er etter, kunne trække sig tilbage med en 3-0 sejr. Sæsonens 11. sejr ud af 12 mulige. Målscoren er på 58-8. Ret meget mere suverænt kan det ikke blive.
 
Cheftræner Rikke Husted var da også ganske godt tilfreds. Men først skulle hendes hold igennem første halvleg, hvor man godt kunne have kommet bagud.
 
- Mia Redtz i målet hev en klasseredning ud af ærmet. Her kunne OdenseQ have kommet foran, og så ved man aldrig, hvordan det var forløbet, sagde hun.
 
Men efter pausen var det KoldingQ's kamp.
 
- Emilie Terp kom ind, og det var et rigtig godt indhop. Hun kom med ny energi,viste sin store vilje, trak de andre med sig og fik også scoret til 1-0. Det vendte kampen. Camilla Lenskjold præsterede også et flot stykke arbejde, og hun gjorde det til 2-0. Og så var en hårdt arbejdende Sille Fuhlendorff også klar med målet til 3-0. Vi havde på forhånd snakket om, at vi skulle have mange afslutninger. Det var ikke godt før pausen, hvor vi kun havde tre. I anden halvleg havde vi alt i alt 13 afslutninger. Og i øvrigt havde vi mange gode angreb ført igennem nede bagfra. Også ros til Josefine Clifford Valbak for en god indsats. Men stor ros til hele holdet og en meget tilfredsstillende indsats, lød det fra Rikke Husted, som ikke ved, om turneringen spilles til ende.
 
- Jeg har hørt, at de sidste kampe måske kan afvikles senere på året. Men jeg ved det ikke lige pt., sagde hun.
 
SportK.net ved det heller ikke. Mon ikke der kommer mere information om det først i den kommende uge. KoldingQ mangler to kampe og andre hold mangler fra én til tre kampe. Vi følger tingene til dørs. Og informerer her ved først givne lejlighed.