sportK - lørdag den 21. november 14.45 - tekst & arkivfoto Ole Sørensen (c)  

Skjold gav Fidelitas 'æg'
PLIGTSEJR : Skjold vandt som ventet klart opgøret over Fidelitas
  

Kegler 1. division, Skjold-Fidelitas 10-0

Godt nok var Skjold og Fidelitas tabelnaboer i bunden af 1. division inden denne spillerunde. Men holdet fra Sønderborg har tre kampe mere bag sig og ligner ikke mindst efter dagens 'bøllebank' i Idrætsbygningen også et hold, som får det svært i årets bedste keglerække.
 
Skjold overlod intet til dagens gæster. Carsten Ansager åbnede matchen med en sejr på 49 kegler, mens Thomas Bang Thomsen på banen ved siden af vandt med 9. Jan Nielsen fortsatte med dagens mindste sejr på 4 kegler, mens Carsten R. Nielsen stod for dagens største sejr på 54 kegler.
 
Dagens samlede keglefald viste et keglefald på 3605-3489. Og dermed kan Skjold gå på en 'tidlig juleferie' med mulighed for god kontakt med tabeltoppen. Vel at mærke når holdets udsatte kampe engang bliver afviklet.


stilling lånt fra kegleportalen.dk