sportK - søndag den 22. november 14.45 - tekst & arkivfoto Ole Sørensen (c)  


Christoffer Rud Sørensen vandt lørdagens eneste KTK-sejr

Tredje nederlag til KTK
TREDJE NEDERLAG : KTK har fortsat ikke prøvet at vinde i turneringen indendørs
  

Tennis 1. division herrer, Kolding TK-Fruens Bøge 1-5

2-4, 0-6.. og lørdag 1-5. Det vil ikke rigtigt lykkes for Kolding Tennis Klubs herrer at vinde en match i halturneringen. Trods fordel af hjemmebanerne i Kolding Ketchercenter var det lørdag alligevel fynske Fruens Bøge, som sikrede sig fem af seks sejre - og dermed fem rare point på sin konto.
 
Dagens eneste sejr til hjemmeholdet sikrede Christoffer Rud Sørensen i tredje single med en smal sejr i to sæt, 7-5 og 7-5 over Noah Baker. Ellers var der lutter nederlag til KTK's herrekvartet. Tættest på sejr var Julius Kristensen i første single, som tabte i tre sæt 6-4, 6-7 og 6-10 til Emil Okkels Jensen. Hvilket blev dagens eneste afgørelse i tre sæt.
 
Næste opgave for KTK venter allerede næste lørdag 13.00, hvor Vejle tager imod.