sportK - søndag den 22. november 16.45 - tekst Michael Juncher - arkivfoto Ole Sørensen (c)  


Sebastian Skøtt vandt dagens højeste sejr for BK Frem hold 1

Sejr til hold 1, mens hold 2 fik
smæk af Vejby

  

Keglebillard elitedivision:
BK Frem 1-Korsør 6-2


Dagens eneste taber for BK Frem var Kent Erichsen, der tabte til Kaj H. Jensen, som han slog i lørdagens kamp. Cifrene var 800-626 i tre indgange.
 
- Da Kaj og jeg spillede vor kamp, førte vi 6-0 efter tre sejre og kampen var afgjort. Jeg var faktisk stort foran, men så lavede Kaj en stor serie på 622 og vandt også kampen. Men dejligt vi vandt igen. Vi havde på forhånd sat næsen op efter to sejre i denne weekend, og det kom jo til at passe meget godt, lød det Kent Erichsen.
 
Sebastian Skøtt vandt 800-120 i fem indgange, mens Per Jensen havde mere modstand og måtte ud i 11 indgange i sejren på 800-550. Også Bent Sørensen vandt. 800-690 blev det til.
 
Om 14 dage skal holdet en tur til Sjælland, hvor modstanderne er Ringsted og Helsingør. BK Frem 1 er nummer tre lige nu med 12 point. det samme har Vejby, mens Vordingborg topper med 13 point.

Vejby-BK Frem 2 8-0

Hold 2 var på en svær opgave i Vejby. Og den opgave var for vanskelig.
 
- Vi havde nu heller ikke forventet at få noget med herfra. Men det kunne da have været sjovt, hvis vi havde haft tur i den, sagde Allan Kjærsgaard.
 
Han var på en svær opgave mod Thomas Bræck, der vandt 800-190 i fem indgange. Endnu sværere havde Poul Arne Aagaard det imod en velspillende Ole Nymark, der afgjorde sagen i tre indgange med 800-138. Nymark havde da også dagens største serie på 630. Benny Kjærsgaard kunne slet ikke få styr på kuglerne og tabte 96-800, mens Bjørn Aalsing gav mere modstand men tabte 428-800.
 
Næste modstandere her er Sorana og Vordingborg. Begge matcher hjemme.