Kolding IF's U 19 drengedivision
afsluttede efteråret den 5.december med et fint resultat. 2-2 mod
topholdet fra Viborg. Tidligere havde man slået ligaholdet fra Vejle
Boldklub ud af pokalen med en sejr på 7-5 efter straffespark (3-3 i
ordinær spilletid). To gode resultater at holde juleferie på. Nu er
juleferien slut og man vil gerne starte igen. Men hvornår skal det
så være? Men ved det simpelthen ikke. Coronaen har sat sig tungt på
begivenhederne. Cheftræner Esben Jensen er klar, hans spillere er
klar. Men hvornår skal de mødes igen?
- Vi ved det ikke. Jeg selv, som er ansat på fuld tid, er hjemsendt
på lønkompensation, og jeg må ikke en gang møde mine spillere. De
har alle fået nogle programmer med hjem med forskellige former for
fysisk træning. Det handler om styrketræning, og her skal vi lige
have med, at mange af dem normalt ville gå i et fitnesscenter, som
nu er lukkede. Så det skal foregå på anden måde. Det handler også om
løb. Som f. eks intervalløb og sprint. Så når vi mødes igen, er jeg
spændt på, hvor langt de er kommet. Turneringen starter jo allerede
den 6. marts med en udekamp mod HB Køge. Og der skal vi være klar,
siger Esben Jensen.
ESBEN
Esben Jensen er 29 år. Han er en erfaren træner. Blandt andre ting
har han været fem år i Kolding Boldklub, hvor han trænede U13, 14 og
19. Han har studeret idræt i Odense, hvor han har en del af en
bachelor i idræt. Nu er han så cheftræner for U19. Vi spørger ham,
om hvad der vægtes mest. Udvikling eller resultater.
- Det er lidt af en balancegang. I efteråret fandt vi ind i en
rigtig god træningskultur, og den skal vi selvfølgelig fortsætte
med. Vi vandt ikke så mange kampe i efteråret. Fire blev det til, og
vi ligger på en plads som nummer tolv. Jeg er sådan set godt
tilfreds med, at vi har scoret 31 gange. Men der er gået 39 ind. Det
er noget vi skal arbejde med, for 39 indkasserede mål er for mange.
Dog skal jeg også nævne, at jeg kigger meget på præstationerne som
helhed. Det gælder både til træning som i kamp. Og jeg er godt
tilfreds. Som sagt er det hele en balancegang. Vi skal udvikle. Men
vi skal også skabe resultater. Og vi skal helt afgjort spille os til
flere point og rykke frem i tabellen. Og vi skal være mere konstante
i kampene., mener han.
Holdet har kvalificeret sig til 1/8 finalen, og det er ude mod
Aabenraa. Datoen kender ingen lige nu. Men under alle omstændigheder
er det flot at komme så langt. Og hvorfor ikke gå endnu videre?
SportK.net følger i hvert fald med på sidelinjen. Og vi følger også
med i, om der blandt de mange dygtige spillere på U19, er nogle, der
rykker så godt, at de kommer op at snuse til klubbens hold i 1.
division. |
|