Træningsstart
Kolding IF divisionstrup
23 spillere åbnede foråret på Kolding Stadion i et Kolding IF, som
ikke helt ligner sig selv fra 2020.
Forandringerne er især sket på det administrative plan, hvor titlen
som klubbens 'sportschef' er skrinlagt.
I stedet har den tidligere sportschef Niki Zimling nu ansvar som
udviklingschef og transitionstræner, Frederik Lund varetager
fremover den nyoprettede post som teknisk chef, Mads Ravn er
talentchef, mens Kristian Bonde Sørensen får ansvar som
ungdomsudviklingstræner.
Årets første træningspas indeholdt
først en lille times 'snak'.
|
- Det var bare noget ’velkommen
tilbage’ med lidt information om, hvordan det kommer til at være i
klubben fremadrettet. Både på det administrative plan – men også på,
hvad vi forventer vores spillere i året, der kommer, fortalte Niki
Zimling.
Herefter blev boldene rørt på det lækre nye kunstgræstæppe på den
gamle bane 4. Ved årets første træning er emnet 'afgang og tilgang'
altid spændende. Forud var det allerede kendt, at KIF havde sagt
farvel til Mikkel Jakobsen, Benjamin Schubert og Rune Nautrup, som
alle havde kontraktudløb ved udgangen af 2020. Men hvad var 'nyt'..?
- Vi har fået en prøvespiller i Mathias Nygaard, som kan se os an –
og vi se ham an. Det er den eneste udefra, der har været i dag.
Internt fra klubben var også U19-målmanden Jacob Michelsen med i
dag. Ellers var alle på banen i dag folk, som har været her før,
mens de, der ellers manglede i dag er fraværende med enten skader
eller på grund af eksaminer, fortalte udviklingschefen.
KIF's assistenttræner i 2020, Erik Nielsen skulle ifølge klubbens
egen pressemeddelelse have fortsat i sin nuværende funktion. Men ham
så man nu ikke til årets første træning.
- Erik er blevet tilbudt andet arbejde i klubben som cheftræner for
et ungdomshold, lød den korte forklaring fra Niki Zimling.
KIF's trup kan nu se frem imod et par træningspas, inden holdet
spiller sin første træningskamp lørdag den 16. januar, hvor
superligamandskabet Brøndby IF tager imod. Herudover er aftalt
træningskampe imod superligamandskaberne Randers FC, Horsens FS og
SønderjyskE, inden divisionskollegerne FC Fredericia er sidste
modstander i træningskampene den 4. februar
Turneringen åbnes med en hjemmekamp imod FC Helsingør fredag den 12.
februar. |

KIF cheftræner Morten Mølkjær

KIF's udviklingschef Niki Zimling
 |
|