Keglebillard
elitedivision, BK Frem 1-BK Frem 2 8-0
Så er BK Frem 1 tilbage på banen. Godt for dem, for søndagens kamp
bliver svær. Her gælder det nemlig Bristol Odense på udebane, og
Bristol er i en væsentligt bedre forfatning her efter nytår.
Bent Sørensen havde ikke de store problemer med at vinde 800-240
over Benny Kjærsgaard, mens Sebastian Skøtt også gjorde sin pligt
med 800-514 over Poul Arne Aagaard. Det var i syv indgange. Bent
Sørensen havde en største serie på 456.
Så var det Per Jensens tur mod Ulrik Schlünsen. Schlünsen startede
bedst, mens Per Jensen slet ikke startede. Hans første seks indgange
scorede han blot 86 point.
- Men så lukkede Per med en serie på 714. Sjovt. For han var helt
væk i starten, sagde Kent Erichsen.
Endelig vandt Kent Erichsen over Allan Kjærsgaard. Og det var i
overbevisende stil. 800-382.
- Det var dejligt igen at få spillet til at køre. Det får jeg brug
for i morgen i Odense, hvor jeg jo møder Johnny Hansen. I det hele
taget bliver det vanskeligt for os mod Bristol, der er væsentligt
forstærket, sagde Kent Erichsen.
Han vandt i to indgange med 800-382 med en største serie på 428.
BK Frem 2 kan blive i Kolding, hvor Korsør kommer på besøg. Sejr til
andetholdet og de to klubber bytter plads, da BK Frem i skrivende
stund har syv og Korsør har otte point.
BK Frem 1 har 17 point og Bristol har 16.Her er det fjerdepladsen,
der er på kant. Kent Erichsen skal sørge for en rolig nattesøvn, så
han er klar og parat mod Johnny Hansen, der formelig smadrede Kai H.
Jensen. Johnny Hansen lukkede og slukkede med 800 i første hug. |
|