Det er fint nok at have et antal
markspillere, som er gode til at forsvare og spille fremad. Men det
er vigtigt også at have styr på målet. Eget mål. Og jo færre mål,
man lukker ind selv, jo større chancer er der, for at man kan vinde
en fodboldkamp.
Så nu optimerer KoldingQ arbejdet med keeperne. Det kan man læse i
den pressemeddelelse, der blev sendt ud i dag.
I forvejen har man folk til at varetage denne del af træningen.
Christian Dybro er målmandstræner for ligaholdet, mens Kim Reedtz
Olesen er det for ungdommen, hvor begge netop har fået forlænget
sine kontrakter. Men nu har klubben også tilknyttet endnu en
gedigen kapacitet til at hjælpe til.
Det er Stina Lykke Borg. Hun er
tidligere landsholdskeeper og stod også for KoldingQ, før hun
sluttede sin aktive karriere. Hun er tilbage igen. Godt fundet på,
KoldingQ. Og der er rigeligt at arbejde med. Lene Christensen fra
ligaholdet har bidt sig fast på A-landsholdet, Maja Poulsen, der er
omkring U17 landsholdet, er nu rykket fast op i ligatruppen, mens
Maja Dybro, som er på U16 landsholdet. også skal nyde godt af
klubbens satsning. Og så skal det lige med, at Lene Christensen har
en tjans som træner og rådgiver omkring keeperne på U12 og U14.
Og lige lidt reklame til slut. Ligaholdet i KoldingQ spiller sidste
træningskamp på lørdag inden turneringsstart. Ligakollegerne fra AAB
kommer på besøg på Fynske Bank Arena kl. 13.00. |
|