sportK - onsdag den 7. april 2021 18.30 - tekst Michael Juncher - arkivfoto Ole Sørensen (c)  

BK Frem er værter for DM i keglebillard individuelt
SEKSOGTYVE : Der er udsigt til 26 timers topbillard
  

DM keglebillard individuelt

DM i keglebillard må desværre ikke ses af tilskuere! Men ikke desto mindre møder i alt 22 spillere op og dyster om at blive dansk mester, 16 hos herrerne og seks hos kvinderne. BK Frem har ingen damer repræsenteret, men det har de så til gengæld hos herrerne. Seks spillere ud af 16 deltagere - det er vist aldrig sket før!
 
Der spilles fredag fra 11.00 til 23.00. Lørdag fra 9.00 til 17.00, mens søndagen starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00. Der spilles på fire borde, og alt i alt er der tale om, så vidt denne skribent regner sig frem til, 41 kampe på alt i alt 26 timer. Ganske imponerende.
 
BK Frem's Per Jensen og Poul Arne Aagaard er sammen i pulje 1, mens Bent Sørensen og Sebastian Skøtt er i pulje 3. I pulje fire spiller Kent Erichsen og Allan Kjærsgaard.
 
Den regerende danske mester Thomas Bræck er én af favoritterne. Det er Johnny Hansen også. I øvrigt sammen med BK Frem's Kent Erichsen. Man kunne også nævne spillere som Martin Kristensen og Brian Nielsen. Jo, der er mange om buddet.
 
Hvem der vinder hos herrerne og kvinderne, det ved vi meget mere om sidst på søndag eftermiddag.
To fra hver pulje går videre til kvartfinalerne, og så går det slag i slag derfra. Hos kvinderne spilles der med semifinaler og finale.