sportK - lørdag den 1. maj 2021 15.30 - tekst & arkivfoto Ole Sørensen (c)  


Cheftræner Thomas Lunderskov må 'trylle' for at samle et slagkraftigt hold for tiden. Og det gør han godt !

BGIF fightede sig til det ene
point imod topholdet Vejen
RESPEKT ! : Trods NI (!) afbud og blot tolv mand afsted fik BGIF det ene point
hos det stærke tophold Vejen SF

  

Fodbold serie 2, Vejen SF-Bramdrupdam GIF 1-1 (0-1)

Respekt for de gule fra Bramdrupdam! Til dagens kamp imod puljens tophold Vejen SF havde træner Thomas Lunderskov modtaget ikke mindre end NI afbud - de sidste tidligt i dag. Og må måtte der 'trylles'.. Blandt andet var der afbud fra både første og andetvalget på målmandspladsen - men her 'gravede' han Martin Eriksen frem, som endte med at stå en brandkamp og alene redde fire-fem såkaldte 100%'s chancer fra hjemmeholdet.
 
- Og uafgjort herude føles under omstændighederne fuldstændigt som en sejr i dag, for det ville da vist have været et større mirakel, hvis vi havde kørt vores føring hjem og vundet herude. Vi var blot tolv mand afsted - incl. mig selv, som fik en halvleg, så der var ikke rigtigt noget at skifte med. Og gutterne fortjener al mulig respekt for at kæmpe imponerende, sagde en hørbart tilfreds Thomas Lunderskov.
 
Bramdrupdam kom endda foran 0-1 midt i første halvleg, da Mathias Skovhus omsatte et indlæg fra Martin Eriksen. Og kunne endda være kommet på 0-2, men hvor Jonas Raunsbæk desværre brændte et straffespark. Udligningen faldt på et brag af et skud fra hjemmeholdets Emil Strebøl Larsen tyve minutter før tid.
 
Rasmus Hansen blev efterfølgende kåret som 'man of the match' for BGIF, der spiller igen næste lørdag, hvor Føvling/Stenderup kommer på besøg.