sportK - lørdag den 1. maj 2021 17.15 - tekst Ole Sørensen  

Målene lod vente på sig i
Christiansfeld
PLIGTSEJR : Der skulle et gult kort til bundholdet Lundtoft, før CIF fandt helt vej til målet
  

Fodbold serie 2, Christiansfeld IF-Lundtoft IF 2-0 (0-0)

CIF fik med dagens ventede sejr på hjemmebanen Cuben over Lundtoft IF isoleret gæsterne i bunden af pulje 27 og samtidig bragt sig selv op i rækkens 'bedre halvdel' - og væk fra de to direkte nedrykningspladser.
 
Begge mål lod dog vente på sig...
 
- Vi skulle jo helt hen til midt i anden halvleg, før vi endelig fik lidt udbytte af det hav af chancer, som havde haft indtil da. Faktisk var der ved at gå lidt panik i os, fordi det ikke ville lykkes. Men efter et dumt kort til en af deres folk for at sparke bolden væk, så lykkedes det at komme endnu højere på banen og endelig få hul på 'bylden', fortalte CIF-træner Michael Sønderskov.
 
Anders Kirsch er tilbage på holdet og bragte CIF på 1-0 efter 64. minutter. Minuttet senere blev til 2-0 på et mål af Mads Jensen efter et forlæg fra Victor Paaske - og derved blev det. Trods altså chancer til betydeligt mere...
 
- Men sejren kan ikke skjule, at vi nok spillede forårets ringeste kamp, hvor vi desværre for let lod os falde ned 'på deres niveau'. Men giv alligevel lidt ros til spillere som vores vice-anfører Mathias Madsen og Simon Aksel Petersen for en trods alt god kamp. Også vores tre midtbanespillere gjorde det godt i dag, roste Sønderskov.
 
Christiansfeld spiller først igen næste søndag ude imod Hviding/Kvik 70. Tirsdagens ellers planlagte kamp imod Gråsten er udsat.


aktuel stilling lånt fra dbu.dk