sportK - fredag den 10. september 2021 10.00 - tekst Michael Juncher   

Kolding BOldklub skal til at vinde nogle fodboldkampe
HORSENS : Horsens bør være et hold, KB kan matche
  

Lørdag 13.00, Mosevej Sportsplads :
Fodbold jyllandsserien, Kolding Boldklub-Horsens fS


KB har tabt sine sidste tre kampe. Holdet har ikke selv scoret, mens der er lukket tretten mål ind. Den stime skal stoppes. Men hvad pokker skal cheftræner Torben Mølby dog gøre? Han har ikke lige de dér fire, fem, seks spillere, der kan tages med og ændre det hele.
 
- Næh, sådan er det ikke. Så vi arbejder som bare stille og roligt videre med tingene under vore træninger, siger han.
 
Han ved på forhånd, at i hvert fald to spillere mangler.
 
- Lucas Nielsen kan ikke være med denne gang, og Sophus Linnet Raarup er stadig skadet. Til gengæld kan jeg igen disponere over vor tysker Marvin Strohschànk. Han er en kanttype med god fart, som kan true modstanderne. Ellers stiller vi uændret op i forhold til sidst. Horsens ligger sidst og er absolut et hold, vi skal kunne måle os med, siger Torben Mølby.