sportK - fredag den 10. september 2021 10.00 - tekst redigeret pressemeddelelse fra BK Trekanten KIF - arkivfoto BK Trekanten KIF  


I midten Hanne Boros Antonsen - til højre Emil Høstbo

BK Trekantens unge deltager i
EYC Tilburg Holland

  

BK Trekanten er repræsenteret ved dette års EYC Tilburg i Holland for ungdom i dagene 9. september til 19. september. Det er på drengesiden Emil Høstbo 17 år og på pigesiden Hanne Boros Antonsen på 16.
 
Emil Høstbo er en ung spiller med et stort potentiale og en af de bærende spillere på klubbens ungdomsligahold samt spiller også allerede i seniorernes første division, hvor han er en af de bedste spillere. Emil har også været repræsenteret på klubbens ligahold, hvor han klarede sig rigtig godt.
 
- At komme med til EYC er en stor drøm der går i opfyldelse. Det er noget jeg har trænet op til i lang tid. Og da vi sidste år ikke kunne komme afsted pga. Covid-19, så har jeg set endnu mere frem til dette EYC, fortæller Emil Høstbo.
 
Hanne Boros Antonsen spiller også på klubbens ungdomsligahold og er en af de etablerede spillere - og efter alt at dømme også en kommende ligaspiller på Trekantens damehold.
 
BK Trekanten's sportschef Jan Andersen er optimist!
 
- Det er dejligt at se at klubbens store arbejde sammen med Kolding Talent og Kolding kommune bærer frugt, Det er fantastisk at vi igen har to ungdomsspillere med til EYC det må jo betyde at vi gør noget rigtig i forhold til udvikling. Vi tror og håber at de unge mennesker nok skal klare sig godt og forhåbentlig kommer hjem med medaljer.