sportK - lørdag den 11. september 2021 16.30 - tekst & friske fotos Ole Sørensen (c)  


Martin Hedeager Jensen ('flyvende') udligner til 1-1

'3-3 kan vi leve med'
MÅL-'FEST' : Efter tre kampe uden scorede mål fik KB endelig igen hul på bylden.
Men tre mål rakte alligevel kun til det ene point

  

Fodbold jyllandsserien, Kolding B-Horsens fS

Efter tre kampe med store nederlag - uden selv at score - fik KB endelig igen hul på bylden, da bundholdet Horsens fS gæstede Mosevej. Men pas på - 'bundhold' er en forkert betegnelse for HfS, som har mistet sine point ved små nederlag imod rækkens top. Og gæsterne fik da også vist, at de et et klart bedre hold end tabellen 'lyver om', da KB og Horsens spillede uafgjort 3-3 lørdag eftermiddag.
 
En kamp, som startede med et regnvejr grænsende til skybrud - og hvor især KB var lidt længe om at komme op i gear. Horsens havde lovende afslutninger fra Daniel Hansen og Mathias Bøje, før holdet kom foran omkring den halve time. Det skete på et straffespark, dømt imod lidt af en 'sandwich' mellem Dennis Johansen og Thomas Heiker, hvor Mathias Bøje 'kom i klemme'. Og hvor Andreas Laursen sikkert omsatte sparket til 0-1.
 
Det mål vækkede åbenbart hjemmeholdet, som scorede hele tre mål indenfor blot syv minutter. Martin Hedeager Jensen udlignede til 1-1 på et perfekt hovedstød på en aflevering fra fløjen af Marvin Strohschack (se foto). Og så gik det ellers pludseligt stærkt !
 
Rollerne var byttet om blot tre minutter senere, hvor Martin Hedeager efter en dribletur mellem venner og fjender over en halv bane fandt Martin Riis i fri position, som sikkert omsatte til 2-1.
Og så hjalp Horsens såmænd selv med igen tre minutter senere, da Martin Riis opsnappede en piv-ringe aflevering i Horsens' opbyggende spil og sendte den 'evige slider' Dennis Johansen afsted på
en friløber, som han koldt omsatte til 3-1.
 
Kampen vendt fuldstændigt om på blot syv minutter...! En stilling, der holdt til pausen - især takket være KB's målvogter Jens Larsen som lige efter 3-1 målet måtte ud i fuld længde plus lidt til for at redde en afslutning fra Andreas Sørensen til hjørnespark.


Dennis Johansen havde masser af plads til sit 3-1 mål

 
Til gengæld var det Horsens, der kom klart bedst ud efter pausen. Syv minutter ind i anden halvleg endte et 'mindre power-play' i en kløgtig aflevering ind, hvor det gjorde ondt på KB's forsvar, hvor Andreas Sørensen denne gang fik bolden i mål under en chanceløs Jens Larsen. Efter en times spil var der så igen balance i regnskabet, da et indlæg fra Daniel Hansen endte på panden af Magnus Lange, som sikkert scorede til 3-3.
 
Blot tre minutter efter det udlignende mål havde Horsens en afslutning på KB's overligger, som bestemt havde fortjent bedre skæbne.  Og selvom den sidste halve time var fyldt med afslutninger fra begge hold, så var Horsens set fra tribunen det bedste hold i slutfasen. Seks minutter før tid kunne KB igen takke Jens Larsen i målet for en flot redning på Daniel Hansens 'hug' fra distancen. I øvrigt tre minutter efter samme spiller havde brændt en friløber forbi mål.
 
Så derved blev det altså ved uafgjort 3-3. Et resultat som fra tribunen virkede retfærdigt. Og som KB-træner Torben Mølby da heller ikke var utilfreds med.
 
- Jah.. både og, tænker jeg. Hvis de
havde været lidt skarpere, så kunne de sagtens have lavet flere mål. Vi har selv
ti gode minutter i første halvleg, hvor vi laver tre mål ud af ikke ret meget. Og så er vi med igen i det sidste kvarter, hvor vi igen begynder at få lidt chancer. Så dybest set, så kunne vi sagtens have tabt den hér kamp.
 
- Selvfølgelig bør man nok vinde, når man fører 3-1 – men det hér er vores niveau lige nu. Vi har lige mødt rækkens nummer sidst – og de var groft sagt mindst lige gode eller lidt bedre end os.
 
Mølby kunne udover det ene point også glæde sig over igen at score mål efter tre kampe med 0-13 i målscore.
KAMPEN I TAL
11. september 2021
jyllandsserien
Kolding B - Horsens fS 3-3 (3-1)
TILSKUERE : ca. 75
           
      0-1 Andreas Laursen 29.
35. Martin Hedeager Jensen 1-1      
38. Martin Riis 2-1      
41. Dennis Johansen 3-1      
           
      3-2 Andreas Sørensen 52.
      3-3 Magnus Lange 61.
           
             
 
             
 
- Vi scorer mål og vi får et point – det kan vi selvfølgelig bruge til noget. Men vi skal forbedre os hvis vi skal slutte blandt de fem-seks bedste i rækken for at overleve, det må vi erkende... Men 3-3 i dag kan jeg let leve med..
 
KB spiller igen næste lørdag 13.00 hvor topholdet Sædding/Guldager gæster Mosevej.