sportK - lørdag den 11. september 2021 19.00 - tekst Michael Juncher - friskt foto Ken Jepsen (c)  

FC Thy-Thisted vandt fortjent over ufarlige KoldingQ
KYNISKE : FC Thy havde ikke mange chancer. Men de udnyttede den største.
  

Fodbold Gjensidige Kvindeligaen, KoldingQ-C Thy-Thisted 0-1 (0-0)

Det var bestemt ikke noget specielt flot fodboldkamp, de to hold gav hinanden. Men den vil blive husket alligevel. For dette var en kamp, som hjemmeholdet ikke havde behøvet at tabe på et tidspunkt, hvor man er i en noget trængt situation og er nødt til at spille kampene med et hold, der vel er rækkens yngste.
 
For FC Thy-Thisted var ganske vist bedre på bolden i mange situationer, men de mange purunge KoldingQ'ere pukler på hele tiden og skal roses for indstillingen. Den fejler absolut intet. Men det var tydeligt, at gæsterne har et sammentømret hold, hvor man kender hinanden bedre. Og vi gætter nok ikke meget forkert, hvis vi påstår, at de har et mere rutineret hold med spillere, som har prøvet en del mere end KoldingQ's unge folk.
 
Der er ingen grund til at skamrose FC Thy-Thisted, for så gode er de heller ikke. Men de gør de ting, de kan, rigtig godt. På den anden side er der heller ikke nogen grund til at kritisere KoldingQ alt for meget. Det er og bliver i øjeblikket et ungsenior hold, der i uhyggelig grad mangler specielt to ting. Dels mangler holdet spillere med rutine - og dels mangler holdet spillere, der er farlige!
 
Sandheden om kampen er også, at hvis man havde været rigtig kyniske, så havde man scoret to-tre gange på nogle af de chancer, de tilspillede sig. Og så havde man vundet kampen. Men afslutningerne manglede pondus og retning. Og så blev det i kampen ved det mål, som Rikke Dybdahl scorede efter 85 minutter.
 
Cheftræner Anders Jensen skiftede Ajla Julardzija, Mille Jusjong Henriksen, Anna Kirk Lauritsen og Pernille Sandvig kom ind efter pausen. Men uden dog at kunne ændre noget væsentligt.
 
Anders Jensen var skuffet.
 
- Jeg er skuffet. Jeg synes, vi skaber de chancer, som kunne afgøre kampen. Men vi mangler den eller de typer, som bare brager igennem og scorer mål. Vi har nok nogle stykker, som gemmer sig lidt for meget i dag. Det er vel kun Signe Hansen Baatrup, der løfter spillet . Men vi træner videre og prøver at lægge på så meget som muligt inden næste kamp om 14 dage mod AaB, sagde cheftræneren.
 
SportK.net er meget enig i, at Signe Hansen Baatrup løftede holdet væsentligt. Hun er stærk i duelspillet og viser initiativ og optimisme, når hun driver spillet fremad. Også Sofie Karsberg var stærk i bag, mens det var dejligt med et gensyn med keeper Lene Christensen, der jo var erstattet så glimrende af Stina Lykke Borg, mens hun var fraværende. Og så får Laura Høegh Fauerskov lige lidt roser også.