sportK - søndag den 12. september 2021 18.45 - tekst Michael Juncher - arkivfoto Ole Sørensen (c)  

KoldingQ's U18 pige DM er videre i pokalen
  

Fodbold Sydbank Pokalen U18 piger, Lyseng-KoldingQ 0-5 (0-2)

Lyseng er faktisk andethold til AGF i U18 pige DM. Men selv om man i realiteten kunne have forstærket sig til denne kamp med spillere fra en større hylde, så valgte hjemmeholdet at spille med sine egne lokale spillere.
 
- Og man skal ikke kimse af Lyseng. De har et rigtig fint hold, og meget typisk for dem, så giver de aldrig op. Heller ikke i denne kamp. Stor respekt og hatten af for Lyseng her, lød det anerkendende fra cheftræner Jesper Gejl Larsen.
 
Han kunne også berette, at hans hold fik en flot velkomst og spillede kampen i gode rammer.
 
- Alt i alt var besøget heroppe i Lyseng en rigtig fin oplevelse, sagde han.
 
Sejren på 5-0 var helt fortjent, og noget, der også glædede cheftræneren var, at han havde fem forskellige målscorere. Det var (i rækkefølge) Esther S. Dahlman, Sille Bak Vesterholm, Mathilde Mygind Sørensen, Bjørg Birgertoft og Amalie Callesen.
 
- Mathilde kender til det hele heroppe i Lyseng. Hun har nemlig spillet for dem så sent som i foråret, sagde Jesper Gejl Larsen.
 
Der er endnu ikke trukket lod til næste pokalrunde.