sportK - lørdag den 9. oktober 2021 18.00 - tekst Michael Juncher - friskt foto Ole Sørensen (c)  

Uafgjort 1-1 mod Højer kan
godt bruges
SOM ALTID : KB missede i slutfasen
  

Fodbold serie 2, Kolding Boldklub-Højer 1-1 (1-0)

- Jeg synes, vi var i god kontrol. Men igen mistede vi point i slutfasen, da Højer udlignede i det 83.minut, ærgrede cheftræner Ken Højland sig efter kampen.
 
Sune Refslund havde ellers bragt KB foran 1-0. Og så en dag med mange afbud.
 
- Vi manglede igen en del spillere. Blandt andet vore to backs plus en farlig angriber. Men det ene point kan vi godt bruge. Vi mangler fem kampe, og den ene, den mod Vejen, vinder vi uden kamp, lød det fra en trods alt optimistisk træner.
 
KB går ind i en spændende og tæt uge. Tirsdag en tur til Tønder og fredag til Aabenraa. Der ud over mangler holdet Midtals hjemme og Højer ude. Plus Vejen, som man vinder uden kamp, da holdet for længst har trukket sig.