sportK - søndag den 10. oktober 15.15 - tekst Ole Sørensen - screenshot fra AB's livebilleder    

'I dag tabte vi ikke til AB.
Vi tabte til os selv !'
SURT SHOW : KIF var egentlig det bedste hold i Gladsaxe Idrætspark.
Men AB lavede dagens ene mål...!

  

Fodbold 2. division, AB-Kolding IF

Dagens modstandere i Gladsaxe Idrætspark mødte op med forskellige indtryk fra sine seneste to kampe. For mens AB havde tabt to kampe i træk, så havde KIF fire point med sig fra kampene imod B.93 og FA 2000. Og disse seneste fire point fra sjællandsturen havde åbenbart tilføjet en pose selvtillid i sportstaskerne. I hvert fald var det et KIF-mandskab, som fra første fløjt gik aggressivt og offensivt til værks imod det 'akademiske hjemmehold'. Godt nok havde hjemmeholdet dagens første nævneværdige aktion med et langskud fra 40 meter, da KIF's målvogter Christoffer Petersen havde haft en clearing et stykke uden for eget felt. Senere også en 'vattet' afslutning fra en halvspids vinkel. Men ellers var det KIF, som stod for chancerne.
 
Indenfor et minut havde først Oscar Møller et farligt hovedstød efter et Sommer-hjørnespark - lige efter var Niels Letort igennem i venstre side, som måtte se sit forsøg klaret til hjørnespark af AB's målmand. Igen minuttet efter nåede ingen et hyperfarligt indlæg fra Victor Dahl. Minuttet senere var Jacob Killerich lige ved - men bolden sneg sig forbi målstolpen. Og endelig havde Christian Kudsk bolden på stolpen fem minutter før pausen, hvor der dog forinden var fløjtet for frispark til AB. Så 0-0 holdt til pausen ! Og det kunne hjemmeholdet være klart bedst tilfreds med..!
 

Det så desværre anderledes ud fra anden halvlegs start, hvor det nu var hjemmeholdet, der skabte chancerne. Og hvor KIF to gange indenfor det første kvarter måtte sige tak til målvogter Christoffer Petersen for at være en sikker sidste skanse. KIF's reelt sidste store chance faldt efter 62 minutters spil, hvor Morten Ohlsen Hansen's hovedstød på tværs af feltet endte med at være en mellemting mellem en afslutning og et indlæg. Derfra var der sjældent fare på færde foran AB's mål, hvor høje indlæg som oftest sikkert landede i handskerne på hjemmeholdets målmand Jonathan Fischer.
Og så skete et, der ikke måtte ske...
 
Med godt et kvarters spil tilbage fik hjemmeholdets Frederik Christensen en lang stikning, som han fra kanten af feltet bankede i mål til 1-0. Som også blev slutresultatet, også selvom KIF igen overtog spillet imod et AB-hold, som gik et par skridt tilbage for at bevare sin føring. Uden at det for alvor førte til andet end en bunke hjørnespark uden virkning.

KIF-træner Kristoffer Wichmann var hørbart utilfreds med dagens indsats i interviewet på KIF's side på Facebook.
 
- (Det var) to vidt forskellige halvlege. De er vel ikke over vores midte, mens vi har de chancer der skal til for at score. Jeg synes, at vi spiller en fuldstændig kontrolleret første halvleg.
Men af uransagelige årsager, så er det ikke det, vi kom til at levere efter pausen. I dag tabte vi ikke til AB - vi tabte til os selv, sagde han bl.a. hér..
 
KIF spiller igen på lørdag 15.00, hvor HIK kommer på besøg på Autocentralen Park.
KAMPEN I TAL
10. oktober 2021
2. division
AB - Kolding IF 1-0 (0-0)
TILSKUERE : 508
           
      0-0      
           
62. Emil Wass        
        Niels Letort 73.
74. Frederik E. Christensen 1-0      
80. Frederik E. Christensen        
        Sebastian Sommer 80.
83. Albert Nørager        
90. AB's bænk