sportK - lørdag den 20. november 2021 19.30 - tekst Michael Juncher - dagens sejrsfoto er lånt fra Kolding IF Women's facebook  

Sejr til Kolding IF's kvinder i efterårets sidste kamp
MEGET FORTJENT : FC Thy slap billigt !
  

Fodbold Gjensidige Kvindeliga, FC Thy Thisted-Kolding IF Women

Da Kolding IF kom på 3-0 kort ind i anden halvleg, troede man, at hjemmeholdet ville blive sendt helt ud i Vesterhavet. Kolding IF havde domineret hele første halvleg, hvor man lod bolden gøre det grove arbejde. God ide. Spillerne koncentrerede sig om at løbe hensigtsmæssigt for boldholderen, som konstant havde to-tre afleveringsmuligheder. Og de første 45 minutter var næsten ren opvisning, hvor FC Thy spillerne løb mange, mange meter forgæves. Det var suverænt og næsten en lærebog i, hvordan man gør fodbold simpelt og ligetil. Det var også holdets bedste minutter i denne efterårssæson. Og de 45 minutter viste klart, hvor langt man efterhånden er nået i udviklingen. Der er åbenbart ingen grænser her.

De tre mål var i og for sig også simple. Alle tre scoringer blev lavet på forsøg udefra. Nogle gange kan man spille muligheder større ved lige at vente og spille boiden videre. Andre gange, som her, tager man chancen udefra. Det gjorde Sille Fuhlrendorff, Emma Hoppe og efter pausen Ida Guldager. Og så stod det 3-0!

Selvfølgelig skulle hjemmeholdet reagere. Og det gjorde det. Nye folk kom på banen. Og det blev 1-3 på et straffespark. Set fra skærmen var den kendelse i orden. Og så lynede Rikke Dybdahl, holdets topscorer, for første og eneste gang i den kamp. Hun var ellers blevet holdt i meget, meget kort og snærende snor af Kolding IF, men hun viste sig som en ægte topscorer og reducerede til 2-3.

Ret skal være ret. På vor blok er der noteret muligheder og forsøg fra FC Thy´s side, men der er sørme også noteret adskillige muligheder og chancer til Kolding IF. Og havde de kendt deres besøgelselstid, havde de også øget til 4-0. Og så var det blevet rigtigt slemt for FC Thy Thisted. Så alt taget i betragtning var Kolding IF's sejr 110 % i orden. Det var var med anstand et meget, meget bedre hold end FC Thisted.

Det var samtidig sidste kamp med kliken for cheftræner Anders Jensen. Og det var tydeligt, at spillerne, holdet, på dagen gjorde sig ekstra umage. Cheftræneren skulle have en sejr i sin sidste kamp.
Det var han glad for.

- Især før pausen var vi markant bedre end FC Thy. Vi havde stor fokus i dag og viste en masse energi. Vi skulle have lukket kampen noget før, men lad det nu ligge. Jeg er bare så glad for at spillerne gav mig denne sejr i afskedsgave. Nu skal vi feste lidt. Også for mig. Og ærligt talt synes jeg, jeg har fortjent det. Stor stor ros til holdet. Den næste træner får et rigtig godt fodboldhold at træne med, lød det fra den afgående cheftræner Anders Jensen.
 

Fra sportK.net skal der lyde et stort HURRAH for cheftræneren. Og et stort TAK til holdet for mange gode oplevelser i efteråret. I næste uge snakker sportK.net med Anders Jensen om hans to år i KoldingQ/Kolding IF. Vi gør "boet" op og ser fremad. Det kan du, kære læser, læse her på siden i løbet af ugen. Hvornår skal vi nok reklamere for.

Der er mange, mange roser til hele holdet. Signe Hansen Baatrup får dog en ekstra buket. Hun var fremragende.

stillingen er lånt fra flashscore.dk

KAMPEN I TAL
20. november 2021
Gjensidige Kvindeliga
FC Thy Thisted - Kolding IF Women 2-3 (0-2)
TILSKUERE :
           
      0-1 Sille Fuhlendorff 15.
      0-2 Emma Hoppe 18.
           
      0-3 Ida Schilling Guldager 47.
50. Camilla Nielsen        
54. Matilde Kjeldgaard 1-3      
77. Rikke Dybdahl 2-3      
        Mille Jusjong Henriksen 90.
        Ida Schilling Guldager  
           
        Indskiftning Kolding IF Women:  
        Louise Eriksen
Mille Jusjong Henriksen
Ajla Julardzija
Cecilie Christensen