sportK - lørdag den 20. november 2021 10.00 - tekst & arkivfoto Ole Sørensen (c)  


Maya Nørup Klünder var uheldig og måtte trække sig med en skade i anden damesingle. Det gik dermed også
ud over anden double, som også måtte afgive kampen uden at spille.

En skade fik stor betydning
for dagens tennismatch
UHELD : KTK måtte efter en skade 'forære' to sejre til Skovbakken
  

Tennis 1. division damer, Kolding TK-Skovbakken 2-4

Felicia Damm Nielsen havde en rigtig god dag for Kolding Tennis Klub's hold i 1. division. Hun åbnede som første single ved at vinde en tæt match over Marie Mathilde Billund med 6-4 og 7-6. Senere vandt hun også anden double sammen med Andrea Bjerregaard Wille Mørck i et nyt særdeles tæt opgør i tre sæt med cifrene 6-2, 1-6 og 11-9. Men det blev desværre også hjemmeholdets eneste sejre denne eftermiddag.

Maya Nørup Klünder var decideret uheldig i sin match imod Liliana Serylo, som havde vundet første sæt 6-4. Ved stillingen
1-2 i andet sæt måtte Maya trække sig med en skade og overlod dermed sejren til dagens gæster. Og desværre betød hendes skade også, at hun sammen med sin makker Else Letort måtte trække sig fra anden damedouble og dermed forære endnu et point til Skovbakken.

Og da både Andrea Bjerregaard Wille Mørck og Else Letort tabte sine singler klart i to sæt, så måtte KTK se sig slået med 4-2.

KTK spiller først igen den 29. januar, da holdets ellers næste modstander Vejle for længst har trukket sit hold.


Felicia Damm Nielsen var dobbelt vinder for KTK imod Skovbakken. Uden at det rakte til sejr