sportK - lørdag den 8. januar 2022 14.00 - tekst & arkivfoto Ole Sørensen (c)  

Det suveræne tophold
tromlede videre
TOPHOLD : Ligareserverne fra Aarhus var for stærke i forårspremieren
  

Volleyball 1. division damer, ASV Aarhus 2-Kolding VK 3-0

Jeg gætter på, at KVK ikke ligefrem havde regnet på point i 'forårspremieren' i kvindernes næstbedste volleyballrække. Hér har der været ét hold, som har domineret alt - og som i sine første ti matcher blot har afgivet fem sæt. Og heller ikke i dag lykkedes det for divisionens nummer syv, Kolding VK, at spolere aarhusianernes statistik.

ASV vandt formiddagens match klart med 3-0 efter sætcifrene 25-14, 25-19 og 25-24 i en match, hvor KVK kom bedre og bedre med undervejs - og tilmed tvang det suveræne hjemmehold ud i ombolde i tredje sæt, før holdets ellevte sejr på stribe var en kendsgerning.

Næste opgave for KVK er igen en udekamp næste søndag ude imod tabelnaboerne Funder GF.