sportK - lørdag den 8. januar 2022 17.45 - tekst & arkivfoto Ole Sørensen (c)  

KVK vandt et tæt opgør
på Fyn
PLIGTSEJR ? : Set udfra stillingen var KVK's sejr på Fyn en 'pligtsejr'.
Men tæt blev det nu alligevel

  

Volleyball 2. division herrer, Marienlyst Fortuna 2-Kolding VK

Topholdet Kolding VK fik den ventede start på forårets kampe med en sejr på Fyn på 3-1 ude over bundholdet Marienlyst. Men selv om sejren var ventet, så bed hjemmeholdet nu godt fra sig undervejs.

Faktisk blev hjemmeholdet bedre og bedre, som kampen skred frem. For efter sejre til KVK på 25-14 og 25-22 i de to første sæt, så tog Marienlyst sig alligevel relativt klart af tredje sæt med cifrene 25-21. Og fulgte da også KVK helt til dørs i fjerde sæt, som dog alligevel blev vundet af gæsterne med 25-23 til holdets syvende sejr i otte opgør i årets 2. division.

Holdet spiller igen næste lørdag, hvor Midtfyn VK tager imod.