sportK - mandag den 10. januar 2022 17.00 - tekst og friske fotos fra redigeret pressemeddelelse fra BK Trekanten KIF   

Dobbelt DM-guld til BK Trekanten KIF
BOWLING MEDALJER : BK Trekanten KIF dominerede weekendens DM i trio
  

Bowling DM trio, Rødovre

Denne weekends danske mesterskaber i bowlingdisciplinen 'trio' blev afviklet i Rødovre - og hvor næsten alt gik som det skulle for koldingklubben BK Trekanten, som på damesiden var repræsenteret på fire hold fra på både dame- og herresiden.

Efter kvalifikationen var der stadig tre damehold og fire herrehold med koldingspillere klar til kvartfinalerne. Og på damesiden, da kvartfinalerne var færdigspillet, var der stadig to hold.

Videre fra en førsteplads hér var Mai Ginge Jensen og Mika Guldbæk BK fra Trekanten sammen med Kamilia Kjelsen fra Silkeborg Bowling Team med en score på 7.511 point, hvor Mai Ginge  havde leveret den højeste samlede score på 2619 over 12 serier.
Videre fra en tredjeplads var også Pia Grønne Burkal og Cecilie J.M. Dam fra BK Trekanten sammen med den tidligere klubkammerat Sascha Wedel, som i dag stiller op for Stenhuset. Holdets score hér var 7.099 med Pia Burkal som bedste spiller med sine 2430.
 

Semifinalerne blev afviklet med kvartfinalernes nummer 1 imod 4 - og nummer 2 imod 3. Det åbnede for en mulig 'næsten ren' kolding-finale. Og det var lige, hvad der skete!

Mai, Mika og Kamilia vandt sin semifinale i sikker stil med 632-598. I dagens anden semifinale med Pia, Cecilie og Sasha var det dog mere spændende. Og matchen blev først afgjort i de sidste slag med en sejr til de tre på 582-572.

Finalen blev dog aldrig for alvor tæt! Mai, Mika og Kamilia vandt hér i stor stil med 690-567 og kunne dermed lade sig hylde som danske mestre i trio.

 
Også på herresiden havde BK Trekanten også to hold videre til semifinalen. Hér sågar med 'rene' trioer fra klubben.
Videre fra en førsteplads var Mik Stampe, Anders Lousdal og Mathias Grønne Ankerdal med en score på 8253. I kvart- og semifinalen var Mik Stampe bedst med sin 2805 kegler over de tolv serier - i semifinalen sågar med imponerende 1517 point over seks serier - 252 point i snit...!

Videre fra en tredjeplads var også Steffen Tang Petersen, Mikkel Brus Sørensen og Mikael Brændeskov Andersen, alle BK Trekanten KIF med en score på 8195. Bedst i kvart- og semifinalerne var Steffen Tang med 2835 kegler over de tolv serier, undervejs også den 'perfekte serie' på 300. Trioen vandt sin kvartifinale klart med 729-584. Desværre måtte trioen give fortabt i semifinalen med cifrene 624-767 til en trio, bestående af Carsten Warming Hansen og Dan Østergaard Poulsen fra LBC samt Jesper Agerbo fra SAS - og det blev dermed en finale bestående alene af landsholdsspillere.

Finalen blev dog aldrig for alvor spændende, hvor trioen fra BK Trekanten klart vandt med cifrene 631-597 og dermed sikrede sig titlen som danske mestre i disciplinen 'trio'.

- Det er svært som sportschef for BK Trekanten ikke at være utrolige stolt over weekendens resultater. For ikke nok med, at vi fik to guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje, så havde vi også et dame- og et herrehold, som blev nummer fem i stævnet. Så alt i alt kunne det vel næsten ikke blive bedre..!



 
- Det fortæller klubbens sportslige ledelse, at vi er på rette kurs, selvom at det har været et par hårde år med covid-19. Vi kan kun håbe på, at vi kan holde kursen resten af sæsonen, fortalte sportschef for BK Trekanten KIF, Jan Andersen.

Hér kan de enkelte resultater fra stævnet læses :

https://resultater.bowlingsport.dk/dbwf/dmtrio/2022/